Nordens største pandekagefabrik står i flammer: Producerer normalt 600.000 pandekager om dagen

Mathias Madsen

132 uger siden

|

15/10/2022
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Lørdag er en trist dag for pandekageindustrien.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er ikke hver dag, at flere tusinde pandekager bliver brændt af, men det er desværre sket i dag, lørdag. 

Der er nemlig gået ild i Nordens største pandekagefabrik, som ligger i den lille svenske by Tjärby, som ligger i Laholm Kommune i det sydlige Sverige.

Det skriver Aftonbladet

Ifølge det svenske medie startede branden klokken 05:46 i morges, og den har været i gang lige siden og er fortsat i gang. 

"Branden er ikke under kontrol," har Patrik Sönnerstedt, der er intern chef for redningstjenesten i Halmstad, således udtalt. 

Foto: Privat

Beredskabet er på stedet med adskillige enheder, og røgdykkere er blevet sendt ind på fabrikken, hvor 10 mennesker var på arbejde, da branden brød ud i en maskine og spredte sig til ventilationssystemet. 

Alle 10 medarbejdere er blevet evakueret og er uskadte. 

"Der arbejdes fortsat på stedet," har Sönnerstedt udtalt og uddybet, at beredskabet på nuværende tidspunkt vurderer, at der ikke er risiko for, at branden spreder sig til flere bygninger. 

Til gengæld er der risiko for spredning i selve fabrikken, og slukningsarbejdet forventes at tage det meste af lørdagen. 

600.000 pandekager om dagen

Tjärby er uden tvivl Nordens pandekagehovedstad, da fabrikken, som har lagt i byen i mere end 40 år, normalt producerer mere end 600.000 pandekager om dagen. 

Det antal gør det til Nordens største pandekagefabrik. 

Tjärby er en lille by med få hundrede indbyggere, og pandekagefabrikken er derfor en væsentlig del af byen. 

Udover den har byen en kirke, en række gårde ligesom naturreservatet Tjärby også ligger nær byen. 

Derudover findes Örelids sten, som består af 36 sten og fire høje fra bronzealderen, også i byen.

 

 

Ads by MGDK