Så skete det for Janni Ree: "En fod hvert sted er jo dejligt"

Emil Martesen

10 uger siden

|

10/10/2024
Indland
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Så skete det for Janni Ree.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der er kastet en del brænde på bålet siden det stod klart, at kendisparret gik hvert til sit.

Efter 11 år sammen, hvor de sidste ni år blev tilbragt som mand og kone, er ægteskabet mellem den 79-årige milliardær og den tidligere forsidefrue nu afsluttet.

Skilsmissen mellem Janni og Karsten Ree er nemlig ikke gået stille for sig, og nu har endnu en afsløring set dagens lys.

Den tidligere forsidefrue har nu officielt ændret adresse og er flyttet fra sin mangeårige bolig hos Karsten Ree.

Det fremgår af oplysninger, som B.T. har fået trukket af virksomhedsportalen Ownr, ligesom Janni Ree selv bekræfter det over for B.T.

Hun fortæller, at hun nu har rykket sin adresse til en veninde i Frederikssund, hvor hun midlertidigt har fået plads i en separat afdeling af det store hus.

Selvom det på papiret er et nyt skifte, så har Janni Ree ikke haft adgang til Vedbæklund, hvor det tidligere kendispar før husede, siden skilsmissen begyndte at rulle offentligt.

Hun lægger heller ikke skjul på, at det er uden de store følelsesmæssige overvejelser, hun nu rykker videre:

"Det eneste, der er mærkeligt, det er, når man har haft den samme adresse i elleve år, så skal man lige ind og finde ud af det og huske et nyt postnummer", fortæller hun med et grin.

Men selvom Janni Ree nu får nyt tag over hovedet, så er det kun en midlertidig løsning.

Janni Ree afslører nemlig, at hun engang i fremtiden vil slå pjalterne sammen med hendes Schweiz-bosiddende kæreste Jeppe Stokholm:

"På sigt har vi da talt om, at jeg skal flytte med ned til Schweiz og have adresse der. Men jeg skal frem og tilbage, for jeg skal også arbejde i Danmark og se mine børn og børnebørn, så vi overvejer også noget i Danmark. Så derfor er det hele lige midlertidigt. Men en fod hvert sted er jo dejligt", lyder det fra hende.

Mens eventyret i Vedbæklund nu officielt er lakket mod enden, så er efterforskningen af begge parters politianmeldelser i gang.