Spørgsmålet om retten til at bestemme over sin egen død har længe været et debatteret emne.
Med den nye lov, der trådte i kraft i dag, har alle danskere over 60 år nu muligheden for at fravælge genoplivning ved hjertestop.
For 83-årige Kirsten Andersen fra Hadsten er det en vigtig milepæl. Efter flere års kamp kan hun nu officielt sikre, at hendes ønske om ikke at blive genoplivet respekteres.
Kirsten Andersen har i flere år været tydelig omkring sit ønske: Hun ønsker ikke at blive genoplivet, hvis hun rammes af hjertestop.
I et forsøg på at understrege dette har hun endda fået tatoveret ordene "Vil ikke genoplives!" på brystet. Tidligere har dette dog ikke været tilstrækkeligt, da det juridisk kunne betragtes som en joke.
Sådan skriver TV 2 Østjylland.
Den nye lovændring gør det muligt for personer over 60 år at registrere deres ønske elektronisk via sundhed.dk, så det fremgår direkte i deres patientjournal.
En ændring, som Kirsten hilser velkommen.
"Jeg er rigtig glad. Det er dejligt at blive taget alvorligt," fortæller Kirsten.
Hun planlægger endda at fejre beslutningen med to glas vin.
Bekymring trods lovændringen
Selvom Kirsten er lettet over den nye mulighed, er hun stadig bekymret for, om hendes ønske faktisk vil blive respekteret i en nødsituation.
Hun frygter, at hjerteløbere og redningspersonale automatisk vil forsøge genoplivning, inden hendes beslutning bliver opdaget i det elektroniske system.
"Jeg er spændt på, hvordan det tages imod. Jeg håber, at det efterleves," udtaler hun.
Den bekymring er ikke ubegrundet. Ifølge Stine Strandkjær, der er direktør i Dansk Råd for Genoplivning, skal redningspersonale stadig forsøge genoplivning, indtil patientens valg kan bekræftes i systemet.
Har fået tatoveret budskabet
Kirsten Andersen har i årevis forsøgt at gøre sin holdning synlig.
Før tatoveringen har hun haft en seddel på sit køleskab, hvor hun angav sit ønske om ikke at blive genoplivet. Men det har ikke føltes tilstrækkeligt for hende.
Derfor overvejer hun nu at få en QR-kode tatoveret på brystet, der kan scannes og lede direkte til hendes beslutning i sundhedssystemet.
For Kirsten handler det ikke om frygt, men om værdighed. Hun ønsker ikke at blive fastholdt i livet for enhver pris, især ikke hvis det indebærer alvorlige mén.
Selvom hun fortsat er spændt på, hvordan den nye lov vil fungere i praksis, føler Kirsten sig nu hørt.
