Donald Trump er måske ikke det første navn, man forbinder med en elegant middag under kronlysekronerne i Christian VII's Palæ.
Alligevel er det ikke helt utænkeligt, at den 47. præsident for USA kunne ende som gæst i Danmarks kongehus.
Det skriver B.T.
Når et nyt statsoverhoved indsættes, er det ofte en tradition, at vedkommende inviteres til et officielt statsbesøg. Det var også tilfældet, da dronning Margrethe inviterede Trump til Danmark tilbage i 2019, kort efter hans indsættelse.
Dengang blev besøget dog aflyst, efter statsminister Mette Frederiksen blankt afviste Trumps ideer om at købe Grønland – en episode, der ironisk nok nu gentager sig seks år senere.
Statsbesøg som diplomatisk værktøj
Ifølge kongehusekspert Lars Hovbakke Sørensen handler statsbesøg ikke kun om høflighed og håndtryk. Ofte er de nøje planlagt for at pleje diplomatiske og økonomiske interesser mellem nationerne.
"Nogle gange sker et statsbesøg bare fordi, det er et land, vi generelt har gode kontakter til, men der kan også være en mere specifik grund til det, typisk for at pleje økonomiske eller politiske interesser," forklarer eksperten.
Et besøg fra Trump kunne eksempelvis bruges til at genoprette relationerne mellem Danmark og USA, som blev udfordret under hans sidste præsidentperiode, særligt efter Grønlands-affæren.
Men om det faktisk sker, er langt fra sikkert.
En kongelig tradition
Danmark har en stolt tradition for at tage imod amerikanske præsidenter. Bill Clinton blev modtaget i 1997, George W. Bush lagde vejen forbi otte år senere, og i 2009 var det Barack Obamas tur.
Men det er ikke kun præsidenterne, der rejser: Dronning Margrethe selv var på statsbesøg i USA i 1991, hvor hun og prins Henrik besøgte den daværende præsident George H.W. Bush.
Selvom Trump og dronning Margrethe dengang lovede hinanden, at besøget kunne finde sted "en anden god gang", afhænger det af flere faktorer, ikke mindst den danske regerings vurdering.
"Men jeg tør slet ikke sige, om et statsbesøg vil ske eller ikke ske. Man kan ikke udelukke, at der på et tidspunkt skal være statsbesøg, men det vil bero på en konkret vurdering, som regeringen og kongehuset foretager," siger Lars Hovbakke Sørensen.
