Rygter gør fans bekymrede: Nu reagerer Magnus Landin

Nicolai H

4 timer siden

|

23/01/2025
Kendte
Foto: DHF / Dejan Obretkovic
Foto: DHF / Dejan Obretkovic
Fløjspilleren taler nu ud om rygter.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Transfer-spekulationer og rygter om klubskifter er for længst blevet en del af fodboldens vilde univers.

Men nu er håndbolden også begyndt at lege med på rygtebørsen – dog med et solidt glimt i øjet.

For den danske THW Kiel-spiller Magnus Landin, er rygterne ikke kun underholdende, men også en genial anledning til lidt god, gammeldags drilleri.

Sjove drillerier og små sandheder

Landin lægger ikke skjul på, at rygterne på sociale medier ofte er ren underholdning for spillerne.

"Det er meget noget, man bruger til at joke med hinanden med. Jeg ved ikke hvordan, men nogle gange kommer der nogle vilde rygter frem, der ikke har noget hold på sig, men det er meget sjovt at stikke til folk. Og så kan man jo hurtigt se på reaktionen, hvor meget sandhed der er i det," fortæller han med et grin til B.T.

Spillerne er ikke kun passive tilskuere til spekulationerne. Landin afslører, at det ikke kun er Instagram eller Twitter, der får rygterne til at rulle – spillerne selv kan også være ivrige rygtespredere.

"Jeg synes, der går ret mange rygter rundt omkring. Også internt. Det er ikke kun på de forskellige rygtebørser på Instagram. Men jeg synes sjældent, det har noget hold i sig. Men det er sjovt," forklarer han.

Selvom håndboldens transferspektakel stadig befinder sig langt fra fodboldens milliardbørs, drømmer Landin om en fremtid, hvor håndbolden når helt nye højder – både økonomisk og dramatisk. Han ser et potentiale i, at der kunne være flere penge i spil, hvilket ville skabe endnu mere spænding og flere vilde spekulationer om skifter og kontrakter.