Nikolaj Jacobsen har rosende ord om samtlige spillere - men én skal vænne sig af med dårlig vane

Nicolai H

6 timer siden

|

23/01/2025
Kendte
Foto: DHF/Ernst van Norde
Foto: DHF/Ernst van Norde
“Det bliver en af evalueringerne, når vi er færdige her,” fortæller landsholdstræneren.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Når Mikkel Hansen ikke længere er en del af håndboldlandsholdet, skulle man måske tro, at roen havde sænket sig over Nikolaj Jacobsens tropper.

Men nej, for højrebacken Emil Madsen har tilsyneladende overtaget den plads – både på banen og i fællesrummet – som landsholdets mest snakkesalige.

Landstræner Nikolaj Jacobsen sætter humoristisk ord på det i et interview med Se & Hør:

"Han snakker alt for meget. Man kan høre ham hele tiden, og det bliver en af evalueringerne, når vi er færdige her," griner han og understreger, at det hele selvfølgelig er sagt med et glimt i øjet.

Men der er nu også ros til den unge spiller, som trods sine 24 år allerede er et vigtigt omdrejningspunkt i truppen.

"Emil er altid i godt humør og et omdrejningspunkt i fællesrummet. Han er virkelig sjov og underholder gerne. Når jeg siger, han snakker meget, så er det nok mest af alt positivt ment," tilføjer Jacobsen.

Emil Madsen debuterede for det danske landshold ved EM i 2024 og har sidenhen vist, at han ikke kun har evner på banen, men også en naturlig flair for at holde stemningen høj udenfor.

Med sin humor og snakkesalighed bidrager han til at styrke fællesskabet – en kvalitet, som Jacobsen og resten af holdet sætter stor pris på.