Kassen bugner: Staten laver gigantisk overskud

Marcus Dam

1 dag siden

|

24/03/2025
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Danmark er igen i økonomisk topform.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

For fjerde år i træk har staten landet et solidt overskud, og denne gang er det historisk højt. 

Det skriver Ekstra Bladet.


Højere løn og flere job sender penge i statskassen

Ifølge Danmarks Statistiks første foreløbige opgørelse for 2024 lyder overskuddet på hele 133,2 milliarder kroner.

Det er en markant stigning fra de 92,7 milliarder kroner i 2023.

Sammenlignet med andre lande placerer det danske statsregnskab sig i en særlig liga. 

Cheføkonom Las Olsen fra Danske Bank bemærker, at de danske offentlige finanser er i fremragende form og langt overgår lande som Tyskland.

 Han peger på, at statens formue i dag overstiger dens gæld efter 15 år med bedre resultater end forventet.


Højere løn og flere job sender penge i statskassen

Overskuddet svarer til 4,5 procent af Danmarks bruttonationalprodukt.

Det er det højeste niveau siden 2007. 

Cheføkonom Tore Stramer fra Dansk Erhverv betegner tallene som et klart bevis på, at dansk økonomi havde et ekstraordinært stærkt år i 2024.

Regeringen havde ellers forudset et overskud på 86 milliarder kroner, men udviklingen på både arbejdsmarkedet og aktiemarkedet har givet økonomien et ekstra løft.

Personskatteindtægterne steg med hele 45 milliarder kroner til 745,4 milliarder kroner .

Drevet af højere lønninger og stigende beskæftigelse. 

Derudover voksede indtægterne fra selskabsskat med 16,6 milliarder kroner, og pensionsafkastskatten bidrog yderligere i et år med pæne aktieafkast.

På udgiftssiden er det især de sociale ydelser, der vokser. 

I alt blev der udbetalt 418,1 milliarder kroner.

Det er en stigning på 18,3 milliarder. 

Primært på grund af flere pensionister.

Fremadrettet forventes overskuddet at falde. 

Den demografiske udvikling med flere ældre vil lægge pres på de offentlige finanser, og det nuværende plus kan om nogle år blive vendt til minus. 

Men for nu går det godt for statskassen.