Ingen havde set det komme for Jonas Vingegaard: Hemmelig kærlighed har nu set dagens lys

Emil Martesen

74 uger siden

|

17/07/2023
Indland
Foto: Niels Henrik Dam/Ritzau Scanpix
Foto: Niels Henrik Dam/Ritzau Scanpix
Ingen havde set det komme for hele Danmarks Jonas Vingegaard.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Danskerne var ude af deres gode sind, da Jonas Vingegaard sidste sommer kunne stille sig på toppen af podiet, som årets Tour de France-vinder. 

Og i skrivende stund jagter Jonas Vingegaard endnu en tur øverst på podiet i verdens største cykelløb. 

Den ydmyge Glyngøre-dreng har da også lagt sig i førersædet og der er ingen tvivl om, at danskeren vil forsvare sin gule trøje med næb og kløer mod sin evige rival, Tadej Pogacar. 

Og ifølge bookmakerne er der også lagt i kakkelovnen til en vaskeægte gyser mellem danskeren og sloveneren, da de fra løbets start begge har været suveræne favoritter sammenlignet med Tourens øvrige ryttere. 

I øjeblikket er forspringet i klassementet skrumpet til sølle 10 sekunder. 

Og selvom den drabelige duel mellem de to superstjerner har bidt sig fast på alles læber, så er det noget helt andet, der løber med overskrifterne kort inden Tour-feltet tager hul på hviledagen. 

For det er nemlig ikke kun bookmakerne, der dyrker dramaet for fuld udblæsning. 

Det løfter Ekstra Bladet sløret for, da de har talt med en række slovenske journalister under verdens største cykelløb. 

De lægger ikke skjul på, at Jonas Vingegaard har et særdeles godt ry i Slovenien: 

“I hele året har det kun handlet om historien med Jonas imod Tadej. Og kun det. Jonas er ikke portrætteret dårligt som konkurrent, fordi deres kamp sidste år foregik på et virkelig højt sportsligt niveau og var meget fair”, fortæller Igor Tominec, der er journalist på Radio Slovenija. 

Og de gode ord om den ydmyge Glyngøre-dreng fortsætter: 

“Jeg vil ikke bruge ordet populær, men hvis slovenerne ser Vingegaard langs vejen, vil de også heppe på ham. Det er klart, at de ønsker, Pogacar skal vinde, men de ser Jonas som en fair sportsmand, der også er et idol og et forbillede for unge og børn”, afslører Gramc, der er sportsredaktør på Večer. 

Jonas Vingegaard, Tadej Pogacar og resten af feltet har i øjeblikket hviledag, inden Tourens sidste uge løber af stablen fra tirsdag og frem.