Så kom spørgsmålet, der ændrer alt ved et enkelt svar: Nu tager Jonas Vingegaard bladet fra munden

Emil Martesen

74 uger siden

|

17/07/2023
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Nu taler hele Danmarks Jonas Vingegaard ud.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Stjernerne har ved dette års Tour de France leveret det ene show efter det andet. 

Gang på gang har især Jonas Vingegaard og Tadej Pogacar vist et niveau, som man ellers hidtil havde troet umuligt. De er bare i en klasse for sig på stigningerne, og når de først lancerer deres offensiv, er der ingen andre i feltet, som kan følge dem. 

Det har blandt andet ført til at favoritterne har slået rekord efter rekord – og danskerne har nydt hvert et sekund. 

Dog kan sådanne voldsomt flotte præstationer føre skepsis med sig i bagagen. Derfor overrasker det ikke danskeren, at han søndag blev spurgt ind til den dopingmistanke, der nok altid – om man vil det eller ej – til en vis grad vil følge cykelsporten. 

Her forklarede Vingegaard stille og roligt, at han var 100 procent forstående for, at der blev stillet spørgsmålstegn ved de to stjerners præstationer, ifølge B.T. 

“For at være ærlig forstår jeg til fulde, at der er skepsis. Vi er nødt til at være skeptiske grundet det, der skete i fortiden. Hvis ikke vi var det, tror jeg, at det ville ske igen. På den måde har jeg fuld forståelse for alle de spørgsmål, vi får”, fortæller sidste års Tour-vinder og fortsætter: 

“Jeg kan kun sige, at jeg ikke tager noget som helst. Men jeg er oprigtig glad for, at der er en skepsis, fordi vi kører hurtigere, og vi kører måske også hurtigere end dengang. Der er også andre faktorer i dag så som ernæring, materiel og træning”, siger Vingegaard. 

Det ligger efterhånden mange år tilbage, at cykelstjerner og tidligere Tour-vindere har sat sig op på skriftestolen og indrømmet deres dopingsynder. 

Men derfor skal man altså ikke holde op med at forholde sig skeptisk, mener Jonas Vingegaard.