Har været meldt savnet i flere dage: Nu kommer politiet med nyt om Lars

Nicolai H

3 dage siden

|

27/03/2025
Indland
Foto: Nordsjællands Politi/X
Foto: Nordsjællands Politi/X
Politiet kommer nu med opfordring.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Eftersøgningen af Lars fra Kulhuse trappes op, og nu beder politiet borgerne om konkret hjælp.

Den høje mand forlod sit hjem i fredags – uden mobiltelefon – og er ikke blevet set siden. Først onsdag blev han officielt meldt savnet. Nu er Nordsjællands Politi massivt til stede i området og leder intenst.

Eftersøgningen intensiveres

Torsdag formiddag kom politiet med en opdatering:

"I forbindelse med eftersøgningen af Lars fra Kulhuse, er vi fortsat til stede i området med hunde og MC’ere. Vi beder borgere der gerne vil hjælpe om at afsøge egen matrikel (skure, legehuse, garager, vandløb, buske o.lign.),” skriver politikredsen på X.

Politiets appel kommer efter et døgns intens eftersøgning, hvor blandt andet hundepatruljer og motorcykler er blevet taget i brug i jagten på spor.

Sidst set i Brugsen

Lars blev ifølge politiet sidst set tirsdag i Brugsen på Krakasvej i Kulhuse, et sted mellem klokken 13.30 og 19.00. Fem dage tidligere forlod han sit hjem på Hejrevej – og siden da har ingen hørt fra ham.

Beskrivelsen, som politiet har udsendt, lyder:

“Lars er cirka 200 cm høj og almindelig af bygning med halvlangt gråhvidt hår og fuldskæg. Da Lars forlod sit hjem, var han iført orange/brun ternet jakke og sort kasket. Han har efterladt sin telefon i hjemmet.”

Ring til 114

Politiet opfordrer alle med oplysninger om Lars’ færden til at tage kontakt:

“Vi er bekymrede for Lars’ helbred og velbefindende og beder borgere, der har set ham eller ved, hvor han opholder sig om at ringe til os på telefon 114.”

Samtidig beder de lokale beboere i Kulhuse og omegn om at tage et grundigt kig på egne skure, garager, haveskrald og ubenyttede bygninger. Enhver detalje kan vise sig at være afgørende.