Efter omtalt Metoo-skandale: Nu sætter Jes Dorph-Petersen ord på mareridtet

Kamille Isaksen

60 uger siden

|

25/10/2023
Indland
Foto: Marie Ravn/Ritzau Scanpix
Foto: Marie Ravn/Ritzau Scanpix
For tre år siden blev Jes Dorph-Petersen afskediget fra TV 2 grundet Metoo-anklager.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Journalist og tidligere TV 2-vært, Jes Dorph-Petersen, afslører nu de dybtfølte konsekvenser af sin pludselige fyring fra skærmen i 2020 

Fyringen skete efter to MeToo-anklager fra det tidlige 00'erne. Efter tre årtier som en af de mest kendte ansigter på TV 2 blev han pludselig uønsket i branchen. 

Det skriver SE & HØR

De traumatiske begivenheder har efterladt dybe spor i hans liv og ført til ubehagelige drømme og mareridt om selvmordstanker.

- Jeg drømmer nærmest hver nat om tumultariske situationer, som jeg ikke har styr på. Jeg har drømt om at have selvmordstanker, men jeg har ikke haft dem i vågen tilstand, fortæller den 64-årige tv-veteran i bogen "Kollaps", som udkommer i dag.

I bogen, som er en samtale med den tidligere TV 2-vært Claus Elgaard, diskuterer Jes Dorph-Petersen også, hvordan han fandt styrke i tidligere erfaringer med at overvinde alkoholisme. Behandlingen for alkoholisme hjalp ham med at finde indre ro i svære situationer og kom ham således også til gavn i denne situation. 

Maise, hans kæreste, har også været en utrolig støtte under den svære tid, og Jes understreger, at han ikke kunne været gået igennem denne svære tid uden hende ved sin side. Hun har ikke kun støttet ham personligt, men har også måttet håndtere konsekvenserne af MeToo-sagen, da hendes eget professionelle netværk i tv-branchen blev påvirket af stigmatiseringen omkring Jes Dorph-Petersen.

Selvom han har oplevet en dyb personlig krise, er Jes Dorph-Petersen vendt tilbage til skærmen som vært for DK4-programmet "Vi elsker fodbold." Han fortsætter med at interviewe betydningsfulde personer inden for det danske fodboldmiljø og har fundet støtte i sin kæreste og tidligere erfaringer med at overvinde personlige udfordringer.