DMI udsender risikomelding til store dele af landet: Her bør du være ekstra opmærksom

Kamille Isaksen

6 uger siden

|

17/10/2024
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Danskerne bør være særligt opmærksomme.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Weekenden er lige om hjørnet, og mange danskere ser sikkert frem til at afslutte arbejdsugen og nyde et par velfortjente fridage.

Inden da skal en del dog først igennem morgentrafikken på vej til arbejde.

Men fredagens køretur kan blive udfordrende, da Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) netop har udsendt en risikomelding om tæt tåge, som kan skabe farlige kørselsforhold flere steder i landet.

Fredag morgen kan trafikanter i de vestlige egne af landet stå overfor en vanskelig køretur, da DMI forudser tæt tåge flere steder i Jylland og på Fyn.

Meteorologerne advarer om, at tågen kan nedsætte sigtbarheden betragteligt, og det kan blive nødvendigt at tage ekstra forholdsregler i morgentrafikken.

Tågen forventes at dannes i løbet af natten og kan muligvis hænge ved til langt op ad formiddagen, særligt i Jylland.

(Artiklen fortsætter under opslaget)

DMI opfordrer derfor bilister til at køre ekstra forsigtigt og sørge for at være ude i god tid, da sigtbarheden kan blive så lav som under 100 meter, hvilket klassificeres som tæt tåge.

Nordjyllands Politi støtter advarslen

Nordjyllands Politi har også reageret på DMIs melding og opfordrer trafikanter til at være ekstra opmærksomme og justere deres kørsel efter forholdene.

I et opslag på X understreger politikredsen vigtigheden af at tænde bilens tågelygter og minde om, at man altid bør køre efter forholdene – især når sigtbarheden er begrænset af tæt tåge.

Fredagens vejr byder på svag vind og overvejende skyet himmel. I Jylland kan tågen blive liggende flere steder indtil formiddagen, men i løbet af dagen er der håb om opklaring og lidt sol i de sydøstlige egne af landet.

Temperaturerne vil være milde, mellem 13 og 17 grader, hvilket gør dagen lun trods den potentielt vanskelige start i morgentrafikken.

For trafikanter, der skal ud i fredagens morgentrafik, er det en god idé at tage afsted lidt tidligere end normalt og holde godt øje med vejforholdene.

Du kan se politiets opslag her: