DMI: Sne og rigtig koldt

Henrik Rothenbücher

197 uger siden

|

15/03/2021
Indland
Foto: Redaktionen
Foto: Redaktionen
Vi går desværre en ganske kold uge i møde, hvor der stort set alle dage forventes slud og sne.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er ved at være tre uger siden, at vi i februar havde fantastisk forårsvejr, hvor temperaturen var oppe at snitte 15 grader.

Siden da er det bare gået ned af bakke, hvor vi har fået masser af nedbør, blæst og lave temperaturer.

Desværre er der ikke udsigt til, at det skulle blive meget bedre lige foreløbigt, hvor vi i denne uge vil opleve både slud og minusgrader.

Ifølge DMI så vil der i dag komme både regn og slud, og det bliver en skyet dag generelt. Temperaturen kommer til at ligge på mellem 4 og 8 grader, hvilket er i den høje del af ugen.

I løbet af natten forventes temperaturer ned til -3 grader.

Vejret resten af ugen

Tirsdag vil dagen starte ud med tåge, særligt i Jylland, men ellers skulle det blive en flot dag med en del sol. Temperaturen kan snitte omkring de 9 grader, inden den om natten falder til -2 grader.

Onsdag forventes tørt vejr med en del sol, men senere på dagen kan der både komme regn og slud. Temperaturen vil ligge på mellem 4 og 8 grader, mens der om aftenen ligeledes forventes regn og slud.

Torsdag bliver skyet med regn og slud, det begynder dog at klare op senere på dagen, hvor der kommer noget sol. Temperaturen forventes at ligge på mellem 3 og 7 grader, mens der om natten vil være ned til -4 grader og snebyger.

Fredag forventes lidt eller nogen sol, men også byger med slud og tøsne. Det bliver rigtig koldt om natten, hvor der forventes helt ned til -6 grader.

Lørdag bliver skyet men mest tørt. Det klarer op i Jylland, og temperaturen vil være mellem 1 og 6 grader.

Fra søndag skulle vejret blive lidt mere stabilt og lidt lunere.