Nu må Jes Dorph ikke holde foredrag alligevel

Nicolai Busekist

197 uger siden

|

14/03/2021
Navne
Foto: Klaus Bo Christensen/Christensen Klaus Bo/Ritzau Scanpix
Foto: Klaus Bo Christensen/Christensen Klaus Bo/Ritzau Scanpix
Jes Dorph skulle have holdt foredrag om MeToo. Det bliver nu ikke til noget alligevel.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Er du blandt dem, der havde set frem til det planlagte foredrag med den tidligere tv-vært Jes Dorph? I så fald bliver du skuffet. 

Det var ellers planen, at den fyrede tv-vært skulle have holdt foredrag om MeToo og sin egen oplevelse med det. Dette har han selv reklameret for på sine sociale medier, men planerne er du blevet droppet. 

Det har bureauet bag foredraget, Athenas, afsløret overfor Ekstra Bladet

"Jeg vil gerne bekræfte, at Jes har haft et nyt foredrag oppe, men vi valgte allerede i går at tage snakken med Jes, at vi ikke kunne repræsentere det foredrag. Af den grund er Jes stoppet som samarbejdspartner, og både profil og foredrag er derfor allerede tidligere i dag blevet fjernet," skriver landechef Kenneth Lund fra Athenas til Ekstra Bladet. 

Derudover oplyser han, at bureauet ikke har yderligere kommentarer til ophævelsen af samarbejdet mellem dem og Jes Dorph. Det tyder dog på, at samarbejdet er helt afbrudt, da Jes Dorphs profil er fjernet fra bureauets hjemmeside. 

Til Ekstra Bladet har Jes Dorph i en længere meddelelse fortalt, at han ikke er enig i beslutningen om at droppe foredraget. Heri skriver han blandt andet, at foredraget er aflyst som følge af reaktioner, der er kommet på et Facebook-opslag, som Jes Dorph har delt torsdag aften. 

"Athenas har efter min mening rettet ind efter et krav om censur og endda bøjet sig for nogle meninger, som virksomheden, hvis formål jo er folkeoplysning, ikke selv har. Det har man gjort af hensyn til eget image og indtjening. Men til skade for demokratiet og retten til at ytre sig. Og det knæfald er det mest uhyggelige i denne sag," skriver Jes Dorph bl.a. til Ekstra Bladet.

Foredraget skulle ifølge Athenas' egen beskrivelse have handlet om Jes Dorphs oplevelser, efter at være blevet stemplet som 'krænker'. Desuden skulle det have handlet om hans syn på selve MeToo-bevægelsen.