Fem fantastiske steder rundt om i verden er blevet identificeret som steder, hvor beboerne ikke blot lever længere, men også nyder en bedre livskvalitet i deres ældre år.
Disse områder blev kortlagt for næsten to årtier siden, da opdagelsesrejsende og journalist Dan Buettner sammen med et hold forskere rejste verden rundt for at finde samfund med det højeste antal hundredårige.
Disse fem regioner, som er kendt for deres 'bemærkelsesværdige levetid og vitalitet', er blevet døbt 'Blue Zones'. De ligger på forskellige kontinenter og er berømte for deres betagende natur og imponerende landskaber - samt for at huse nogle af verdens sundeste og længstlevende befolkninger.
Ikaria, Grækenland
Buettner fortæller, at personer fra Ikaria er 'næsten helt fri for demens', og at én ud af tre når deres 90'ere. Deres kost er en variation af middelhavskosten, der er rig på frugt og grønt, fuldkorn, kartofler og olivenolie, som de har suppleret med urtete, mælk fra geder samt en daglig eftermiddagslur.
Blue Zones-teamet mener, at vi kan lære meget af disse vaner, hvis vi ønsker at leve længere. Ikaria er kendt for sine traditionelle fester, autentiske tavernaer, spektakulære naturscenerier og smukke strande med hyggelige hoteller, skriver Mirror.
Loma Linda, Californien
I samfundet Loma Linda udgør omkring 9.000 adventister kernen i USA's Blue Zone. Ifølge Buettners bog 'Blue Zones: Lessons For Living Longer From The People Who've Lived The Longest' lever beboerne i dette område op til 10 år længere end den gennemsnitlige amerikaner.
Deres livsstil inkluderer en overvejende vegetarisk kost, regelmæssig fysisk aktivitet og afholdenhed fra rygning og alkohol. Sabbatten på 24 timer hver uge hjælper også med at reducere stress og styrke sociale bånd.
"Adventister med et sundt BMI, som er fysisk aktive og kun spiser lidt eller intet kød, har lavere blodtryk, lavere kolesteroltal og færre hjertekarsygdomme end tungere amerikanere med højere BMI," lyder det i bogen.
Sardinien, Italien
En række landsbyer i Sardinien udgjorde den første Blue Zone-region, som Buettner identificerede, og området har næsten 10 gange så mange hundredårige pr. indbygger som USA.
Den traditionelle sardinske kost består af fuldkornsbrød, bønner, grøntsager, frugt og gedemælk - samt moderat indtag af vin, hvilket ifølge Buettner kan være med til at reducere stress blandt mænd.
Bogen fremhæver, at stærke familieværdier også bidrager til lang levetid, da personer 'i stærke, sunde familier har lavere forekomst af depression, selvmord og stress'.
"At gå fem mil om dagen eller mere, som sardinske hyrder gør, giver alle de kardiovaskulære fordele, du kan forvente, og har også en positiv effekt på muskler og knogler - uden den belastning på leddene, som maraton- eller triatlonløb giver," lyder det.
Okinawa, Japan
Folk i Okinawa er kendt for deres lange levetid og har lavere forekomst af kræft, hjertesygdomme og demens end amerikanere. Buettners bog påpeger, at kvinder i Okinawa lever længere end nogen anden gruppe kvinder i verden.
Deres overvejende plantebaserede kost er næringsrig og kaloriefattig og består primært af søde kartofler, lynstegte grøntsager og tofu.
Mange af Okinawas hundredårige dyrker havearbejde, som både fungerer som motion og giver adgang til friske grøntsager. Desuden sørger regelmæssig udendørs aktivitet for, at de 'opretholder optimale niveauer af D-vitamin hele året', som det er angivet i bogen.
Nicoya, Costa Rica
Nicoya-halvøen, der er et charmerende 130 kilometer langt område lige syd for Nicaragua, nyder godt af rigt sollys og terræn med smukke strande.
De lokale drikker vand med den højeste koncentration af calcium i hele Costa Rica - en mulig årsag til deres lave forekomst af hjertesygdomme og stærkere knogler.
De hundredårige i Nicoya følger typisk en traditionel mesoamerikansk kost, der er rig på græskar, majs og bønner. De spiser også aftensmad tidligt og let.
Solskin, som fremmer dannelsen af D-vitamin, og et liv fyldt med fysisk arbejde - som skaber 'glæde i dagligdagens fysiske opgaver' - er centrale elementer i deres livsstil, ifølge Buettner.
