Disse boligejere bør være særligt opmærksomme: Urimelig skatteregning er på vej

Kamille Isaksen

11 uger siden

|

04/10/2024
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En gruppe boligejere er havnet i en yderst ubehagelig situation.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Man kan vist roligt sige, at de fleste danskere har rigeligt at se til, når det kommer til deres egen skatteopgørelse.

Men for en bestemt gruppe boligejere er situationen ekstra frustrerende.

De modtager nemlig en skatteregning, som de slet ikke burde stå som afsender på.

Sådan skriver Ekstra Bladet.

Boligejere, der har købt ejendom i 2021, 2022 eller 2023, står nu med en uventet udfordring: en regning for boligskat, som skulle have været betalt af tidligere ejere.

Det skyldes forsinkelser i systemet, hvilket betyder, at den nuværende ejer modtager efterreguleringer, også for perioder, hvor de ikke boede i boligen.

Det efterlader mange i en situation, hvor de skal inddrive beløbet fra de tidligere ejere.

Niels Erlandsen, formand for Danske Boligadvokater, ser problemet som en stor udfordring for de berørte boligejere. Han forklarer over for mediet, at man i værste fald kan ende med at skulle anlægge et civilt søgsmål, hvis sælger nægter at betale. "

Jeg er ikke i tvivl om, at du vil få medhold og tilkendt omkostningerne, men det kan hurtigt løbe op i sur tid," siger han.

Skatteminister Rasmus Stoklund erkender problemets omfang og er opmærksom på de frustrationer, det skaber.

Han har i et skriftligt svar til Ekstra Bladet tilkendegivet, at han vil se på mulige løsninger, der kan hjælpe de boligejere, der står med en stor regning, uden at de var klar over det ved handlen.

"Jeg forventer at drøfte det med forligskredsen på det førstkommende møde i november med henblik på at fremsætte lovforslag i foråret 2025," udtaler ministeren.

Problemet opstår, fordi det ifølge loven er kommunerne, der står for opkrævning af boligskat, og denne opkrævning følger ejendommen, ikke ejeren.

Mens der loves en løsning fremadrettet, er der ingen garanti for, at nuværende boligejere kan slippe for at betale for tidligere ejers boligskat