Forsidefrue afslører: Har mødt 30 år ældre mand

Nils Würtzenfeld

334 uger siden

|

24/07/2018
Sarah Louise jubler over, at hun har fået et nyt mandligt bekendtskab ind i sit liv.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

For et år siden kunne bloggeren Sarah Louise Christiansen afslører, at hun og kæresten Michael Nymann var gået hver til sit.

Bruddet mellem de to forlovede efterlod Sarah Louise som alenemor til tre små børn, men nu er der en ny mand forsidefruens liv. Det afslører Sarah Louise på sin blog, hvor man også kan se et billede af den mand, der har taget hende med storm.

- Jeg har haft æren af at møde en helt speciel mand. En mand som har været igennem et langt liv på godt og ondt og med en helvedes masse erfaring. En mand som kæmper imod kræft på 10. år og i dag er startet på kemo igen og alligevel er han fuld af energi, næstekærlighed, kreativitet og overskud til at hjælpe andre, skriver den travle model og iværksætter, der siden marts 2017 har kunne opleves i TV3-serien Forsidefruer.

Hurtigt afslører Sarah Louise dog, at Arne, som manden hedder, ikke blot er 30 år ældre end hende - han er også lykkeligt gift. Arne er nemlig nabo til hendes sommerhus.

- Han er 68 år, og lægerne har mange gange sagt, at det er et mirakel, at han er live. Ham og hans ligeså dejlige kone bor ved siden af os, og lige siden vi slog rødder her i sommerhuset, har vi følt os meget velkommen, skriver hun.

På trods af Arnes fremskredne alder, har den aktive nabo hjulpet Sarah Louise med ‘mirakler’ i hende have. Han har blandt andet bygget en bænk med bord til ungerne ud af en træstub, sat familiens gynge op, fjernet ukrudt i Sarah Louises have og så har han bygget et skur til kendis-kvindes plæneklipper.

- Jeg har aldrig bedt om det, og hver gang jeg kom op i huset, kunne jeg se, at der var en god overrakselse og hver gang, var jeg lige ved at tude. Jeg er sgu ikke vant til, at nogen gør noget for mig uden at skulle have noget igen og han står altid klar med en hjælpende hånd. Det er måske lidt sådan, at have en far, skriver den lykkelige tv-personlighed.

Selvom det nye bekendtskab i Sarah Louises liv ikke er af romantisk karakter,  så indrømmer hun gerne, at hun alligevel har et stort crush på sin hjælpsomme nabo.

- Han er et livsstykke af et menneske, som har ramt mig lige midt i hjertet. Jeg har simpelthen et menneske-crush på ham! Og derfor deler jeg ham med jer, for alle har sgu brug for en lille smule Arne i sit liv, skriver en glad Sarah Louise.

Læs også

Herpes er det samme som forkølelsessår, hvis man er blevet smittet omkring munden og læberne. Man kan dog også blive smittet med herpes på kønsorganerne eller i endetarmen. Begge dele resulterer i små, røde blærer på huden, der efterfølgende bliver til sår.

Slim i halsen - Her kan du læse om årsager til slim i halsen og hvordan du behandler det. Konstant slim i halsen kan skyldes en kronisk sygdom og du bør bestille tid hos din læge.