Tyske betjente stoppede bil på vej mod Danmark: Gjorde vanvittig opdagelse på bagsædet

Nils Würtzenfeld

334 uger siden

|

24/07/2018
112
Arkivfoto: Claus Fisker/Scanpix
Arkivfoto: Claus Fisker/Scanpix
Det var noget af et syn, der fredag mødte et par tyske betjente, da de stoppede en bil nær Münster i det nordlige Tyskland.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

For mange grænse-bajer eller eksempler på menneskesmugling hører primært til de ulovlige opdagelser, som politiet gør bag i biler på vej mod Danmark.

Men fredag måtte et par tyske betjente spærre øjnene op, da de standsede en SUV på motorvejen nær Münster. Det skriver GP.

For bag i bilen havde føreren, en 48-årig svensk mand, valgt at fragte en vaskeægte shetlandspony, der var bundet fast med et tov i håndtagene ved bagsædet.

Foto: Politiet i Münster

- Det var noget af en exceptionel dyretransport, lyder det fra politiet i Münster.

Selvom shetlandsponyer hører til blandt verdens mindste hesteracer, er det stadig dybt ulovligt at fragte de firbenede ridedyr i bagagerummet på en bil.

- Den svenske chauffør blev nægtet at køre videre og fik at vide, at skal man fragte dyr, så har man brug for en passende trailer, skriver politiet i Münster på deres hjemmeside.

Derfor valgte politiet at trække ponyen ud af bilen, hvorefter den blev bundet på et græsstykke ved en rasteplads i nærheden.

Her fik hesten lov at stå og tage et hvil, indtil dens ejer fra Danmark kom og hentede den.