100 kroner om året for at benytte netbank, og 2 kroner hver gang kunderne skal betale et girokort i netbanken.
Fire ud af 10 store danske banker indfører flere gebyrer på de ydelser, som mange kunder i dag ikke betaler for. Det gælder Danske Bank, Jyske Bank, Ringkøbing Landbobank og Vestjysk Bank.
Men gebyrerne rammer de svage og fattigste bankkunder hårdest, og det er kritisabelt, mener Forbrugerrådet Tænk.
- Vi ser jo, at bankerne hæver gebyrerne på transaktioner og på de her fysiske ydelser, men nu også på netbanken. Det rammer jo en lille gruppe kunder hårdest, fx ældre og pensionister, men også demente, psykisk syge og ordblinde. Generelt kunder som kan have svært ved at bruge bankernes digitale løsninger, siger Morten Bruun Pedersen, seniorøkonom i Forbrugerrådet Tænk til Dagens.dk.
Han mener, at bankerne bevidst går efter de små kunder ved at hæve gebyrerne, der har det formål, at de 'dårlige' kunder skal skrubbe af.
- Bankerne vil jo nok sige, at så skal alle andre kunder bare betale, men hvem betaler for handikapslisken foran banken eller legerummet og kaffemaskinen inde i banken? Det gør vi alle sammen som kunder. Jeg synes, at bankerne går i meget små sko her ikke mindst i lyset af de kanon gode regnskaber bankerne har, siger Morten Bruun Pedersen.
Bankerne skjuler gebyrer
Ved hele tiden at skrue på de små gebyrer tjener bankerne styrtende med penge, og selvom kunderne bliver sure, er det ikke nok til at få de fleste til at skifte bank.
I Forbrugerrådet Tænk har man fornyligt lavet en udregning på baggrund af bankernes hævning af vekselgebyret for valuta med 0,5 procentpoint.
Ifølge Morten Bruun Pedersen vil den gebyrstigning rundt regnet medfør en ekstra fortjeneste på 150 millioner kroner til bankernes kistebunde.
Men disse gebyrer inklusiv de nye gebyrer på netbanker og indbetalingskort er ofte gemt bag fordelsprogrammer, hvilket gør det sværere at sammenligne priserne for at være kunde i bankerne.
- Det er meget svært som forbruger at danne sig et overblik over, hvad det koster i gebyrer at være kunde i en bank. Pristavlerne kan være op til 30 sider lange og ofte hedder gebyrerne ikke præcis det samme bankerne imellem, siger Peter Jensen, der er kommunikationsdirektør i MyBanker, der har lavet den seneste analyse om bankernes gebyrer.
Det skal derfor være nemmere at se, hvad det koster at være bankkunde og nemmere at skifte bank for alle kunder, mener Morten Bruun Pedersen.
- Hvis MyBanker ikke kan gennemskue bankernes gebyrer, så kan hr. og fr. Jensen heller ikke. Derfor skal det være mere gennemsigtigt, hvad bankerne tager i gebyrer, og så får vi også en bedre konkurrence på området, siger Morten Bruun Pedersen til Dagens.dk.
