Efter ophidset debat: Nu trækker bank upopulært telefongebyr tilbage

Emil Ryttergaard

403 uger siden

|

05/03/2017
Indland
Foto: pressefoto
Foto: pressefoto
Det skal ikke længere koste 50 kroner at ringe til banken for at få oplyst sin saldo. Gebyret ramte nemlig særligt ældre kunder hårdt, erkender dansk storbank.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det skal alligevel ikke koste 50 kroner, hvis man som ældre borger ringer til sin bank for at tjekke sin saldo. Den planmæssige indførsel af et 50 kroner telefongebyr bliver nemlig øjeblikkeligt sløjfet for en række ældre kunder.

Det erkender den danske storbank Spar Nord i en pressemeddelelse. 

Siden 1. marts har Spar Nord trukket 50 kroner i gebyr hver gang, at en kunde ringede ind til bankens kundeservice for at få tjekket saldoen på sin konto. 

Årsagen til denne debat var angiveligt, at gebyret skulle få flere kunder til at benytte netbank og andre digitale løsninger, hvilket fik mange kunder og borgere op ad stolen i protest, herunder Ældre Sagen, der har kritiseret beslutningen. 

- Siden 1. marts har Spar Nord opkrævet et gebyr på 50 kroner, hvis bankens kundeserviceafdeling skal hjælpe med eksempelvis at oplyse saldo på en konto. Gebyrerne har alene været gældende for de omkring 10 procent af bankens kunder, der ikke er omfattet af bankens fordelsprogram, men ud af den gruppe vil en del ældre nu blive fritaget for gebyrerne, skriver banken i pressemeddelelsen. 

Det er særligt kritikken fra Ældre Sagen, der har fået banken til at ændre praksis. 

Derfor vil banken nu arbejde på en løsning, så de ældre kunder også kan serviceres uden det omstridte gebyr. 

- De digitale løsninger er ikke lige tilgængelige for alle, og derfor vil vi læne os op af de erfaringer, der allerede er gjort på området i forhold til at definere den gruppe, hvor det reelt er mest rimeligt at blive fritaget, siger afdelingsdirektør i Spar Nord, Leif Lind Simonsen.