Utallige danskere jubler: Så meget stiger det

Laurids Gjelstrup

10 uger siden

|

08/10/2024
Bolig
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Utallige danskere jubler

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Utallige danskere kan roligt løfte armene i vejret og juble over stigningerne. 

I mange år har boligmarkedet steget gradvist, hvilket naturligvis har forøget værdien for boligejerne.

Den udvikling ser ud til at fortsætte de kommende år. 

Boligmarkedet står over for markante stigninger i huspriserne, ifølge den seneste prognose fra de økonomiske vismænd. De forudser, at priserne vil stige med 3,7 procent i år og 3,5 procent næste år, mens den årlige stigning forventes at ramme 4 procent fra 2026 til 2030.

Hvis vismændenes forventninger holder stik, vil huspriserne stige med cirka 31 procent fra 2023 til 2030.

Det skriver BT

For en gennemsnitlig bolig på 140 kvadratmeter betyder det en prisstigning på i alt 689.000 kroner. I 2023 kostede et sådant hus omkring 2.253.000 kroner, og prisen forventes at stige til 2.418.000 kroner i 2025 og nå op på 2.942.000 kroner i 2030. ”Vismændene forudser, at huspriserne stiger med 31 procent fra 2023 til 2030, og at et gennemsnitligt hus dermed vil være 689.000 kr. mere værd om bare syv år,” siger Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom i Nordea.

Det er dog vigtigt at bemærke, at tallene er gennemsnit, og at der er store forskelle på boligmarkedet i forskellige regioner.

I eftertragtede områder som hovedstadsregionen har priserne været stigende, mens udkantsområder som Vestjylland oplever en langsommere vækst.

I Københavns Kommune kan en ejer se sin bolig stige fra 7.015.000 kroner til 9.190.000 kroner frem mod 2030, hvilket svarer til en skattefri gevinst på cirka 25.900 kroner om måneden.

Udkantsområder hårdere ramt

Omvendt forventes en husejer i Lemvig Kommune kun at se en stigning på cirka 272.000 kroner, hvilket giver en månedlig prisstigning på 3.235 kroner. Her vil et typisk hus stige fra 877.000 kroner til 1.149.000 kroner i samme periode.

Historisk set er prisstigningerne i udkantsområder lavere end landsgennemsnittet, mens hovedstadsområderne fortsætter med at overgå det gennemsnitlige niveau.

Boligejerne skal dog ikke nødvendigvis forvente, at renten vil falde i takt med huspriserne. De økonomiske vismænd vurderer, at den effektive rente på 30-årige fastforrentede lån vil ligge mellem 4,3 og 4,4 procent frem mod 2030.

Uden markante rentenedsættelser vil de mange boligejere, der i 2022 optog lån for at nedbringe gælden, stå tilbage med begrænsede muligheder for at få glæde af lavere renter i fremtiden.