Tragisk ulykke: 34-årig mister livet - 'De strejfede bare hinanden'

Henrik Rothenbücher

253 uger siden

|

12/02/2020
112
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Selvom to kvindelige cyklister blot strejfede hinanden, så var det nok til at sende begge i asfalten, Det resulterede i, at en 34-årige kvinde mistede livet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Cyklister er blandt de svageste i trafikken, og derfor kan det meget let gå galt, hvis en cyklist kolliderer med en bil.

Sådan var det dog ikke tirsdag eftermiddag, hvor det faktisk var to cyklister der kørte sammen, men det fik desværre en dødelig udgang.

To kvinder på henholdsvis 34 og 59 år kom cyklende, men da den ene cyklist ville overhale den anden, kørte de sammen.

Ifølge Fyens.dk strejfede de to cyklister blot hinanden, men det var alligevel nok til, at begge kvinder væltede. Den 34-årige kvinde havde ikke nogen cykelhjelm på, og hun slog hovedet direkte ned i asfalten.

Hun blev hentet af ambulancen, og her stod det klart, at hun havde pådraget sig et svært hovedtraume. Et hovedtraume der førte til, at hun døde senere på aftenen.

Ifølge Fyns Politi var det et hændeligt uheld, der havde en meget ulykkelig afslutning.

Der nævnes ikke noget om hos Fyns Politi eller hos Fyens.dk, hvordan tilstanden er hos den 59-årige kvinde.