Politiet har fem gange ransaget Finns hus i jagten på Emilie: Nu afslører han, hvorfor naboerne har anmeldt ham

Morten Larsen

426 uger siden

|

25/10/2016
112
- Jeg er blevet chikaneret så meget, så de må have en grim smag i munden, siger den 67-årige mand, der flere gange har været i politiets søgelys på grund af den forsvundne teenager.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Politiet rykkede mandag formiddag taltstærkt ud til Tårnborgvej i Korsør for at foretage en grundig ransagning af et hus i forbindelse med Emilie Mengs forsvinden.

Det var politiets femte undersøgelse af huset, der tilhører 67-årige Finn Petersen.

Med koben og teknisk udstyr gik politiet i gang med at lede efter 18-årige Emilie Meng, der sidst er set søndag den 10. juli.

Gårdagens grundige eftersøgning, hvor politiets teknikere blandt andet borede i gulvet og soklen til huset, gav ikke svaret på, hvad der er sket med den forsvundne teenager.

Ud på eftermiddagen var den omfattende rensagning af huset overstået, og her lød konklusionen fra  Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, at huset ikke har noget at gøre med Emilie Mengs mystiske forsvinden.

Nu sidder Finn Petersen tilbage med en følelse af, at han bliver chikaneret af lokalmiljøet i den vestsjællandske havneby.

- Jeg er blevet chikaneret så meget, så de må have en grim smag i munden, fortæller Finn Petersen til BT.

Den 67-årige mand forklarer til avisen, at anmeldelserne handler om, at der har været lyde fra ejendommen, som er blevet tolket som om, at de kunne komme fra Emilie Meng.

Politiet har ikke fundet spor, der kan kæde huset sammen med den 18-årige pige, og nu venter der så Finn Petersen et større reparations- og oprydningarbejde, hvis huset skal se ud som det gjorde, før gårdagens grundige ransagning.

- Vi må se, om jeg overhovedet kan komme igennem det her, for der er tusindvis af psykiske problemer i det her, siger Finn Petersen til BT.

Læs mere Emilie Meng sagen her.