Emilies hjerteveninde med chokerende nyt: Nogen åbnede vores hoveddør

Morten Larsen

431 uger siden

|

13/09/2016
Chokerende nyheder fra Emilies bedste veninde.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I to måneder har frivillige og politiet forsøgt at finde Emilie Meng, der forsvandt efter en bytur i Slagelse.

Den 18-årige teenager er sidst set, da ved 04-tiden den 10. juli sagde farvel til sine festglade veninder på Korsør Station - her sagde hun, at hun ville gå hjem til sine forældre, mens Sarah Minding og et par andre veninder tog en taxa hjem.

Ingen ved, hvad der siden er sket med Emilie Meng, men hverken politiet eller de frivillige har opgivet at finde den forsvundne teenager.

Midt i uvisheden må Sarah Midling også kæmpe med chikane på nettet og over telefonen.

Den grove chikane får nu hendes mor, Marianne Midling, til at stå frem i BT for at forklare, at de har fået nok af mystiske beskeder på Facebook.

- De skriver bl.a. at Sarah skjuler hende, og de har faktisk gået så langt som at skrive, at Sarah har slået hende ihjel. Det er virkelig modbydeligt, hvad folk kan finde på at skrive, siger Marianne Midling til BT.

Det er ikke bare på nettet, at Sarah Midling bliver udsat for de grove handlinger, da hjerteveninden til Emilie Meng i flere tilfælde har oplevet mærklige og uforklarlige hændelser på matriklen til familiens villa i Korsør.

 

 

- Der sker mange mærkelige ting rundt om vores hjem, og den anden dag stod vores hoveddør pludselig åben. Nogen må have åbnet den, det var meget ubehageligt, siger Marianne Midling og forklarer, at familien også har modtaget masser af mystiske opkald fra ukendte numre.

På søndag vil endnu et eftersøgningshold af frivillige forsøge at finde ud af, hvad der er sket med Emilie Meng.