Frivillige gik langt over grænsen i jagten på Emilie: Politiet advarer folk mod at blande sig

Marie Milling

427 uger siden

|

14/10/2016
112
Politiet siger, der er stadig er flere retninger at bevæge sig i, men de beder om ro til at passe deres arbejde.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mange mennesker har fulgt tæt med i eftersøgningen af den forsvundne teenager Emilie Meng.

Sydsjælland- og Lolland Falsters beder nu om plads til bedre at kunne lave deres arbejde.

I den seneste tid har frivillige i et forsøg på at hjælpe blandet sig alt for meget. Det har resulteret i, at både betjente og pårørende er blevet unødigt påvirket, skriver politiet i en pressemeddelelse.

Politiet har forståelse for, at denne sørgelige sag vækker stærke følelser i folk. De beder dog folk om at lade efterforskere stå for opklaringsarbejdet. 

-Vi henstiller til, at man lader os stå for efterforskningen af den forsvundne Emilie Meng. Det er det, vi er sat i verden for, og vi har både redskaberne og uddannelsen til det, siger politinspektør Kim Kliver og fortsætter:

-Vi vil derfor gerne appellere til, at man tænker sig rigtig godt om, inden man begynder at løbe med løse rygter. Det skader såvel efterforskningen som Emilies pårørende. Vi arbejder fortsat intensivt med at finde ud af, hvad der kan være sket den 10. juli. Og vi har stadig flere retninger vi kan bevæge vores efterforskning i.

De skriver, at folk, der har blandet sig for meget i efterforskningen, har forårsaget forvirring, misforståelser og unødige bekymringer for de pårørende.

Emilie Meng var 17 år gammel, da hun i juli forsvandt på vej hjem fra togstationen i Korsør.

Hun havde besøgt en anden by med veninder. De andre tog en taxa hjem, men Meng valgte at gå.

Det sidste billede, man har af hende, er fra overvågningen på togstationen. 

Læs mere om Emilie-sagen her.