Mand fra Horsens finder poser med blåt pulver gravet ned på legeplads – ringer straks til politiet

Ninna Andreasen

403 uger siden

|

29/03/2017
112
En borger blev dybt bekymret, da han på en legeplads i Horsens fandt to poser med blåt pulver, der var gravet ned i en sandkasse. Manden ringede straks til politiet, som rykkede ud og tog poserne med til undersøgelse.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Tirsdag klokken 10 blev Sydøstjyllands Politi kaldt ud til en legeplads på Gothersgade i Horsens.

En anonym borger havde fundet to poser, som var gravet ned i en sandkasse på legepladsen. Poserne indeholdt noget mystisk blåt pulver. Det skriver Horsens Folkeblad.

Politiet kom til stedet og fandt poserne. De blev taget med til videre undersøgelse.

Undersøgelsen viste, at der ikke var tale om narko, som anmelderen havde formodet. Derimod viste det sig ikke at være pulver, men nærmere at have en ”modellervoks-agtig konsistens”.

Hvem end, der har gravet det blå materiale ned, har i hvert fald givet den lokale politigård noget at snakke om over kaffen.