79-årig fra Herning fik parkeringsbøde: Hans reaktion fik p-vagten til at flygte over hals og hoved

Ninna Andreasen

403 uger siden

|

28/03/2017
112
En ældre herre havde været i Rema1000 for at handle. Da han kom ud til sin bil på parkeringspladsen, så han en bøde under vinduesviskeren. Så fik han øje på parkeringsvagten, som var på vej væk.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Lørdag formiddag måtte politiet i Herning sigte en 79-årig mand for trusler mod en parkeringsvagt.

Kort forinden havde den ældre mand parkeret på Rema1000’s parkeringsplads på Viborgvej. Da han kom tilbage til bilen, lå der en bøde i forruden, skriver AOH.

Manden blev rasende over bøden. Han fik øje på parkeringsvagten og sagde: 'Jeg ved, hvem du er, og hvor du bor.

Parkeringsvagten ville derefter køre væk, men den 79-årige var stadig så vred, at han besluttede sig for at følge efter. Efterfølgelsen fik parkeringsvagten til at kontakte politiet.

Politiet opfordrede p-vagten til at køre til politigården i Nørregade. Under hele turen fulgte den 79-årige mand efter. Det gjorde det ret nemt for betjentene at finde frem til manden, som efterfølgende blev sigtet for trusler.

- Han forklarede, at det var helt tilfældigt, at han parkerede lige bag vagten, oplyser Bent Smedegaard, sekretariatsleder hos lokalpolitiet i Herning.

Læs også historien om en far, der raser over restaurant: Tjener skrev vanvittig besked om hans kone på kvittering.