Flere gravide kvinder er blevet dræbt: 32-årige Louise er ikke alene

Sol Stoffregen

419 uger siden

|

08/11/2016
112
32-årige Louise Borglit er den fjerde gravide, der er blevet myrdet på 20 år. Foto: Privat/Facebook.
32-årige Louise Borglit er den fjerde gravide, der er blevet myrdet på 20 år. Foto: Privat/Facebook.
Alene i år er yderligere en kommende mor blevet slået ihjel på uhyggelig vis.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Et mord på en gravid kvinde, ligesom det skete for 32-årige Louise Borglit i fredags, hører heldigvis til sjældenhederne i Danmark, men det er alligevel sket fire gange i de senere år, skriver Ekstra Bladet.

Fredag aften gik et chok gennem danskerne, da nyheden om, at en kvinde, der var gravid i syvende måned, var blevet stukket ihjel med en kniv, mens hun luftede hund i Elverparken i Herlev ved København

Særligt det tragiske faktum, at offeret var gravid og tilsyneladende en helt almindelig og vellidt kvinder, der glædede sig til at blive mor, har fået det til at løbe koldt ned af ryggen på mange.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger er der de sidste 20 år blevet begået fire mord på kvinder og deres ufødte børn.

Inden Louise Borglits død var det seneste mord i april i år, hvor en 35-årig mand skød og dræbte sin 23-årige gravide ekskæreste og hendes nye kæreste for øjnene af deres fælles barn på Langeland. 

I sommeren 2014 slog det klik for en psykisk syg 25-årig mand, der knivdræber sin 35-årige kæreste i deres hjem i Svendborg, mens kvindens to børn var tilstede. 

Yderligere fandt et mord sted i 1995, her blev en kun 22-årig gravid kvinde stukket ihjel af sin 21-årige kæreste.

Fælles for de foregående mord er, at efterforskerne hurtigt fandt morderne - alle gerningsmændene var i offerets tætte omgangskreds. Ligesom mordvåbnet var en kniv i to af de tre tidligere sager.

Politiet er stadig på bar bund i den bestialske drabssag fra i fredags. Det er endnu ikke til at sige, om morderen skal findes i Louise Borglits omgangskreds, eller om der er tale om et fjerndrab, hvor offer og gerningsmand ikke har nogen relation.