Tog morder fejl af gravide Louise? Nu løfter politiet sløret for detaljer om uhyggelig teori

Sol Stoffregen

423 uger siden

|

07/11/2016
112
32-årige Louise Borglit glædede sig til at blive mor, men hun nåede aldrig at møde sit barn. Foto: Privat.
32-årige Louise Borglit glædede sig til at blive mor, men hun nåede aldrig at møde sit barn. Foto: Privat.
Den 32-årige kommende mor lignede ikke sig selv, da hun blev knivdræbt fredag aften.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Teorierne om motivet bag det bestialske mord på 32-årige Louise Borglit har svirret i luften, siden den syv måneder gravide kvinde fredag aften ved 19-tiden blev fundet brutalt myrdet i Elverparken i Herlev ved København.  

Noget af det sidste Louise Borglit gjorde i sit liv, var, at iklæde sig regntøj og gummistøvler, inden hun skulle lufte søsterens hund på den skæbnesvangre, regnvåde aften. Den praktiske påklædning, som hun havde lånt af søsterens mand, gjorde det svært at genkende Louise. 

På afstand har det ikke været muligt at se, om det var en mand eller kvinde, der gik med en golden retriever i regnvejret. Eller om vedkommende var gravid, konkluderer politiet. Derfor er det ikke utænkeligt, at Louise Borglit var det forkerte offer og blev stukket ihjel med en kniv uden grund, skriver BT.

Efterforskerne ved Københavns Vestegns Politi er åbne for denne teori, men de kan endnu ikke vil afvise eller bekræfte. 

- Den teori kan jeg af gode grunde ikke afvise. Hun var iført regntøj med hætten slået op, og så bliver man jo relativt ugenkendelig, siger vicepolitiinspektør Peter Malmose til BT og tilføjer:

- Men ingen teorier er stærkere end, at der ikke lige så godt kunne være tale om et tilfældigt offer.

Trods adskillige afhøringer af vidner og pårørende, afsøgninger af området efter beviser og oprettelse af politistation ved drabsstedet er sporet efter gerningsmanden stadig helt koldt. Indtil videre er ingen anholdt eller mistænkt i sagen.

Noget nær det eneste politiet har at gå efter, er det kvindelige vidne, der hørte to skrig og så en mand løbe ud af parken for derefter at vende om.  

Politiet vil meget gerne i kontakt med manden, som ikke behøver at være gerningsmanden. 

Den kommende mor var ansat i Magasin, hvor hun arbejdede i parfume- og kosmetikafdelingen. På Facebook fremgår det, at Louise Borglit glædede sig til at møde sin baby, og derfor delte hun flittigt billeder af sin voksende mave.