Video gik viralt: Nu stemples kvinde som 'verdens værste mor'

Nicolai Busekist

119 uger siden

|

07/09/2022
Viralt
Foto: TikTok
Foto: TikTok
En chokerende video af en kvinde er gået viralt på sociale medier. Det har medført, at kvinden nu bliver stemplet som 'verdens værste mor'.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Videoen viser en kvinde, der kører på motorvejen i høj fart, mens hun tilsidesætter både lov og fornuft. Det skriver The Sun.

Den virale video er blevet delt på det sociale medie TikTok af brugeren @mrharrisonbate. I denne video kan man se en hvid Hyundai i20, der bevæger sig med høj fart på motorvejen.

Videoen er ikke i fremragende kvalitet, da den er optaget med en smartphone fra passagersædet i en anden bil. Den viser dog tydeligt, at det er helt galt i den hvide Hyundai.

Da bilen, der bliver filmet fra, kører op på siden af den hvide Hyundai, ser man nemlig, at en kvinde sidder med sin lille datter på sædet ved siden af, uden at hun sidder i en barnestol.

"Ingen sikkerhedssele og barnet foran," er der blevet skrevet som tekst hen over videoen.

Det står derfor hurtigt klart, at kvinden ikke blot har valgt at lade sin datter sidde på passagersædet uden barnestol, mens hun kører bilen – hun har også undladt at tage sele på hverken sig selv eller den lille pige.

Det kan bestemt diskuteres, om et barn, der ikke ser ud til at være specielt gammelt, skal have lov til at sidde på forsædet uden en barnestol.

Hvad der dog ikke er op til diskussion er, at det bestemt ikke er i orden, at hverken hun eller barnet har fået sele på.

Ikke nok med det, så kan man tydeligt se i videoen, at den lille pige hopper rundt på passagersædet, i stedet for at sidde stille.

Det har ikke blot medført, at videoen er gået viralt, men også, at mange har givet udtryk for, at de ikke kunne tro deres egne øjne, da de så videoen.

"Hvis hun bremser lige pludselig, så kommer barnet til at banke sit hoved ned i instrumentbrættet. Hvordan kan hun sætte hendes liv på spil på den måde!" er der en, der skriver.

"Helt ærligt. Ring venligst til politiet, hvis du ikke allerede har gjort det. Hvis hun lader dette ske, så forestil dig, hvad der ellers sker derhjemme," lyder det fra en anden.

"Red venligst et barn fra potentiel skade og giv denne optagelse til politiet, og fortæl dem, hvor den er optaget," skriver en tredje.

Flere opfordrer til, at videoen bliver sendt til politiet, mens andre har travlt med at kritisere kvinden. Der er flere, der går så vidt, at de vælger at kalde hende for 'verdens værste mor'.