Turist ville tage selfie på kunstmuseum: Det skulle han aldrig have gjort

Ida Veiden Brakstad

422 uger siden

|

15/11/2016
Viralt
Her ligger Skt. Mikael i tusind stykker. Nuno Miguel Rodrigues/Youtube.
Her ligger Skt. Mikael i tusind stykker. Nuno Miguel Rodrigues/Youtube.
Selfie-forsøg endte i katastrofe.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der er efterhånden mange historier om selfies, der går grueligt galt. Og for nyligt skete det igen. Denne gang på et kunstmuseum i den portugisiske hovedstad, Lissabon.

En brasiliansk turist skulle tage et selfie med den 300 år gamle statue af Skt. Michael. Men det gik ikke lige som planlagt. Den uheldige turist bakkede nemlig direkte ind i ærkeenglen, som stod på en piedestal. Det skriver britiske Daily Mail.

Dermed faldt Skt. Micheal på gulvet med et brag, og gik i tusind stykker.

Det var denne statue af ærkeengel Skt. Mikael, der blev ødelagt i selfie-ulykken. Foto: Daniel Villafruel/Wikimedia Commons

Ifølge eksperter er statuen, som stammer fra begyndelsen af 1700-tallet, totalødelagt og umulig at reparere.

Selfie-ulykken skete på Lissabons National Museum of Ancient Art, hvor der er gratis adgang for alle besøgendes den første søndag i måneden. Det var netop på sådan en dag, at den brasilianske turist valgte at aflægge musset et besøg. Og den gratis adgang får nu en del af skylden for det noget af skylden for kulturminde-dramaet.

En anden af museets gæster, Nuno Miguel Rodrigues, var vidne til ulykken. Han tog et billede af den smadrede statue, som han så lagde ud på Facebook med følgende kommentar:

-Det er prisen, man betaler for at have gratis adgang den første søndag i måneden, skriver Mail Online.

Jose Alberto Seabra Carvalho, som er vicedirektør ved kunstmuseet, synes dog hændelsen var knap så sjov.

-Jeg har arbejdet ved museet i rigtig mange år, og jeg har aldrig oplevet noget lignende, siger han til lokal medier ifølge Mail Online.

Navnet på manden, som væltede den gamle og værdifulde statue er ikke blevet offentliggjort, men portugisiske politi efterforsker nu sagen.