Tak Ikea! Brud finder på geniale måde at beskytte sin kjole, mens hun er på toilet

Nils Würtzenfeld

339 uger siden

|

20/06/2018
Viralt
Foto: Shutterstock/Facebook
Foto: Shutterstock/Facebook
Hvordan går man på toilet iført stor brudekjole? En opfindsom brud har svaret.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Rigtig mange kvinder drømmer om det helt store bryllup, der indebærer både kirke, kæmpe fest og selvfølgelig den store, hvide kjole.

Men ligeså stor glæde, som en brudekjole bringer, ligeså store bekymringer er der forbundet med det øjeblik, hvor bruden under festen skal lade vandet (eller det der er værre) for brudekjoler har det med at være ligeså upraktiske, som de er smukke.

For hvordan bærer man sig ad, når en jomfruelig-hvid kjole ikke må blive det mindste beskidt eller våd? En hammerdyr kjole der vel og mærke indebærer ufattelige mængder stof, silke og tyl, der hurtigt kan fylde en hel toiletbås op.

Nu er en amerikansk kvinde heldigvis kommet alle fremtidige brude til undsætning med svaret. Det skriver Mirror.

Den unavngivne kvinde har nemlig, i et øjebliks genialitet, fundet løsningen på, hvordan hun under hvert toiletbesøg i løbet af hendes store dag kan holde sin kjole ren og hvid.

Svaret skal findes i Ikea. Og nej du skal ikke ud og investere i dyre produkter med svenske navne - alt du skal bruge findes ved kassen og koster fem kroner.

Det er nemlig de velkendte blå Ikea-poser, der gemmer på løsningen.

Sådan én havde kvinden nemlig anskaffet sig før sit bryllup, og på et billede, der siden er blevet delt på Facebook-siden Djsweeby, kan man se, hvordan man blot skal skære bunden ud.

Herefter kan man som brud trække den store, blå pose udenpå sin brudekjole, hvorefter man løfter op og wupti! - så kan man sætte sig på toilettet uden problemer.