Natten til søndag den 31. marts stilles uret en time frem, hvilket betyder, at vi mister en time søvn.
Men til gengæld får længere lyse aftener.
Det skriver Libelle.
Elsket og hadet tidsændring
Har du svært ved det, er der en nem huskeregel forår er lig med fremad.
For nogle er det en kærkommen ændring, fordi de længere dage giver mere tid til udendørs aktiviteter efter arbejde.
For andre er det en irriterende forstyrrelse af døgnrytmen, der resulterer i søvnmangel, manglende appetit på normale tidspunkter og urolige børn, husdyr og teenagere, der kæmper med at tilpasse sig.
Særligt aftenmennesker har svært ved at omstille sig, og selvom de fleste vænner sig til ændringen efter fire til fem dage, oplever nogle uger med forstyrret søvn.
Hvorfor har vi stadig sommertid?
Mange ønsker at afskaffe tidsændringen.
En undersøgelse fra 2023 viste, at 85 % af deltagerne foretrak en fast tid året rundt.
Hvis sommertiden blev fjernet, ville vintertid (som er den mest naturlige tid ifølge eksperter i biologiske rytmer) være den permanente løsning.
Man skulle tro, at det var en simpel beslutning.
I Marokko afskaffede de sommer- og vintertid fra den ene dag til den anden i 2018 uden større problemer.
Men i EU er det mere kompliceret, fordi tidsændringen er en fælles aftale mellem medlemslandene.
Selvom EU-Kommissionen i 2019 foreslog at stoppe med at skifte mellem sommer- og vintertid, er forhandlingerne gået i stå, og det ser ikke ud til at blive ændret foreløbigt.
Sådan tilpasser du dig nemmere til sommertid
Hvis du har svært ved at omstille dig, kan du forberede kroppen på den nye rytme allerede i dagene op til skiftet:
Onsdag 27. marts: Gå 15 minutter tidligere i seng og stå tilsvarende tidligere op.
Torsdag 28. marts: Gå yderligere 15 minutter tidligere i seng.
Fredag 29. marts: Skru igen 15 minutter ned for sengetiden.
Lørdag 30. marts: Stil uret en time frem allerede om aftenen, så din hjerne registrerer den nye tid fra morgenstunden.
Ved gradvist at rykke din døgnrytme, vil du mærke langt mindre til ændringen, når uret officielt skifter om natten.
Når sommertiden er startet
Efter skiftet vil det være mørkt for de fleste, når vækkeuret ringer. For at mindske trætheden bør du:
Undgå at snooze – stå op med det samme.
Tænde lys i rummet for at signalere til kroppen, at dagen er startet.
Komme ud i dagslyset hurtigst muligt, da det hjælper med at justere din biologiske rytme.
Tage en kort gåtur i frokostpausen for at få ekstra dagslys og energi.
Dagslys hæmmer produktionen af søvnhormonet melatonin, hvilket gør dig mere frisk og vågen i løbet af dagen.
Besparelser eller spild af tid?
Sommertid blev oprindeligt indført under Første Verdenskrig for at spare på energiforbruget, da kul var en mangelvare.
Den blev siden afskaffet og genindført flere gange, indtil den i 1977 blev permanent i Danmark som følge af oliekrisen.
Tanken var, at vi ville bruge mindre elektricitet, fordi aftenerne blev lysere.
Men nyere studier viser, at energibesparelsen er minimal. Mange står tidligere op i mørket og tænder lys, så det samlede forbrug ændrer sig ikke nævneværdigt.
Indtil videre fortsætter sommertid som en fast del af kalenderen, men hvor længe, det varer, er stadig uvist.
