Efteråret har indtil nu vist sig fra sin milde side, men nu ser det ud til, at de typiske efterårsforhold for alvor er på vej.
Køligere temperaturer og regnfulde dage har gjort deres indtog, mens de mørke morgener og aftener langsomt æder af dagens lyse timer.
Snart følger urene naturens rytme, når danskerne skal indstille sig på vintertid og gøre sig klar til endnu kortere dage.
Ved skiftet sætter folk over hele Europa urene tilbage en time.
I 2024 sker dette skifte natten mellem den 26. og 27. oktober. Det betyder, at når klokken slår tre om morgenen sættes tiden tilbage til klokken to, hvilket giver folk en ekstra time på søndagsmorgenen.
Selvom mange forbinder vintertid med kortere dage og tidligere mørke, viser forskning, at det faktisk kan være gavnligt for vores helbred.
Ifølge Alfred Wiater, der er formand for det tyske selskab for søvnforskning og søvnmedicin, er vintertid mere i overensstemmelse med kroppens naturlige døgnrytme.
"Den nuværende vinterperiode svarer til de forhold, der er mest gunstige for vores søvn-vågen-rytme, under hensyntagen til de naturlige lyspåvirkninger," udtaler Wiater i en forskningsrapport.
Flere vil afskaffe sommer- og vintertid
Mens mange europæere har diskuteret fordelene ved at afskaffe skiftet mellem sommer- og vintertid, er det endnu ikke blevet en realitet.
I 2018 fremlagde EU-Kommissionen et forslag om at afskaffe tidsændringen, og Europa-Parlamentet støttede initiativet året efter. Alligevel er landene i EU ikke nået til enighed om en fælles løsning, hvilket skaber usikkerhed om fremtiden for tidsskiftet.
Den oprindelige idé om sommertid opstod under Første Verdenskrig som et energibesparende tiltag.
I dag betragtes effekten af skiftet dog som minimal, og undersøgelser viser, at fordelene i forhold til energiforbrug er meget begrænsede. Trods dette fortsætter diskussionen om, hvorvidt skiftet bør bevares, da mange borgere finder det generende i hverdagen.
