Efter stor e-Boks-forvirring: Nu er ny hjælp på vej til disse danskere

Emil Martesen

11 uger siden

|

30/09/2024
Nyheder
Foto: Dagens.dk
Foto: Dagens.dk
Nu er der ny hjælp på vej til disse danskere.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er ingens næse gået forbi, at man med jævne mellemrum bør holde øje med sin e-Boks.

Antallet af offentlige og private meddelelser, der sendes til den digitale postkasse, stiger, og de omfatter alt fra skatteoplysninger til fartbøder.

En besked i e-Boks kan dog også indeholde meget andet, og nu kastes der lys over, at mange danskere har svært ved kontakten til lægen.

Udfordringen med at forstå lægers udmeldinger eller navigere i den digitale kommunikation kan skabe frustration og usikkerhed – især for de mest sårbare i samfundet.

Det kan Laila Sussi Vinter fra Trustrup i den grad nikke genkendende til.

Hun lider af nervebetændelse og oplever ofte, at lægebesøg kan virke uoverskuelige:

"Det er hjælp til at få tingene sagt, når man kommer til lægen. Det kan godt være svært, hvis man er syg. Man hører mere, når man er fire ører.  Det, jeg ikke kan huske, har den person, der har været med mig, fået opfanget. Det, synes jeg, er en stor fordel, man har hjælp til", fortæller hun til TV 2 Østjylland.

Nu er hjælpen på vej til Laila og mange andre sårbare borgere i Norddjurs Kommune.

Foreningen Social Sundhed har netop åbnet en afdeling i Grenå, hvor frivillige skal fungere som brobyggere mellem borgerne og sundhedsvæsenet:

"Hver fjerde borger i Danmark har svært ved at forstå den information, der kommer fra sundhedsvæsenet. Os, der bor i Norddjurs, har også ret til et lige og et nært sundhedsvæsen", siger Anja Holt, der er daglig leder i Social Sundhed i Norddjurs og Randers.

De frivillige som ofte er studerende fra sundhedsuddannelserne, hjælper blandt andet med at forstå e-Boks-beskeder fra sygehuset eller med at finde vej til aftaler med offentlig transport.

Besparelser og nedskæringer i Norddjurs Kommune har gjort det endnu vanskeligere for nogle borgere at få adgang til lægehjælp, da mange skal rejse længere for specialbehandling og akutklinikker har fået indskrænket åbningstider.

Initiativet fra Social Sundhed bliver derfor modtaget med åbne arme, men der er også kritiske røster.

Annette Wandel, vicedirektør i Danske Patienter, ser det som en nødvendighed, men også som en lappeløsning på et større problem med fragmentering i sundhedsvæsenet.

Med støtte fra Sundhedsstyrelsen, Regionshospitalet Randers og Norddjurs Kommune er kontoret ikke desto mindre klar til at tilbyde en hjælpende hånd til de, der har brug for en vej gennem sundhedsvæsenets kompleksitet.