I en årrække har postbuddet fra North Dakota, USA, kørt samme postrute. Han begynder derfor at kende mange af de mennesker, han leverer til.
En af de postkunder, Josh har lært at kende gennem årene, er 94-årige Alice Paschke. Da Josh ved, at Alice ikke var særlig god på fødderne længere, går Josh den ekstra mil ved at placere posten på hendes trapper, så hun ikke behøver at gå hele vejen til postkassen.
En dag, i januar i år, mens han var på sin sædvanlige rute, bemærkede Josh, at noget ikke var helt rigtigt, da han kom til Alice.
Normalt stod Alice ved sit hus, når postbudet kom. Hun elskede at småsnakke. For den 94-årige, der bor alene, var postbuddets besøg noget, hun så frem til. Nogle gange tilbød hun Josh noget at spise eller drikke. De to dannede et bånd, kan man sige.
På det seneste var Alice blevet mere og mere skrøbelig ind til benet. Hun stod ikke længere uden for huset, da Josh ankom. Han var derfor begyndt at gå hen til hendes dør og banke på. Men på denne dag var der ingen, der svarede på døren, da han bankede på.
Han blev bekymret, når Alice altid var hjemme. Hvor kunne hun være? Han fortsatte med at banke på. Til sidst hørte han en svag stemme kalde på hjælp.
Josh vidste, at han skulle handle hurtigt. Døren var låst, så han sparkede den op. Da han kom ind, fandt han Alice på gulvet. Hun forklarede, at hun var faldet dagen før og ikke havde været i stand til at rejse sig igen. Den stakkels kvinde havde ligget der i 20 timer. Hun vidste, at hendes eneste håb ville være, når Josh kom og bankede på hendes dør, som altid. Så der lå hun hjælpeløs på gulvet og ventede på sin helt.
"Jeg sagde, kom ind, jeg har brug for hjælp. Han reddede mit liv, og det er en sand historie," fortalte hun nyhedskanalen WDAZ 8 .
"Resten af mit liv, så længe min hukommelse fungerer, vil jeg huske det."
Josh reddede sandsynligvis Alices liv den dag. Det dedikerede postbud har siden modtaget hyldest og anerkendelse for sin gode gerning.
Alice er siden flyttet på plejehjem. Hun er ikke længere på Joshs rute. Det har dog ikke forhindret de to i at møde hinanden.
"Nu kommer han ikke længere for at se mig, nu går jeg for at se ham," siger Alice.
