Mor sælger sin søns spillekonsol: Dagen efter får hun chokerende besked

Henrik Rothenbücher

118 uger siden

|

20/09/2022
Viralt
Foto: Privat
Foto: Privat
En kvinde fandt på den hårde måde ud af, hvorfor man altid skal tjekke, hvad der er i kassen, inden man sælger noget på Facebook Marketplace.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En mor til tre fra West Yorkshire i England sagde, at hun blev 'absolut ydmyget', efter køberen af hendes søns spillekonsol fandt en overraskende gave i kassen.

Sara Foggo forsøgte at tjene lidt ekstra penge ved at sælge ud af tingene derhjemme. Det endte med, at hun satte sin søns Sega Mega Drive-konsol til salg på Facebook Marketplace for £25 (cirka 220 kroner).

En entusiast, der samler på denne type konsoller, Shane Tutton, besluttede sig for at sende sin ven James Bishop forbi Sara, så han kunne hente spillekonsollen for ham.

Handlen forløb uden problem, og Sara glemte næsten alt om den, indtil hun næste morgen fik en noget chokerende besked fra James. Det skriver Daily Star.

Foto: Facebook

"Hey! Min kammerat er virkelig glad for den konsol. Den eneste ting er, at der var en kanin, der hoppede i en sok," skrev James til hende.

Derefter skrev han også, at der var tale om en 'livlig' én af slagsen. Denne gang besluttede han også for at inkludere et billede af det objekt, han omtalte.

På billedet, der ikke blot viser hendes søns tidligere spillekonsol, kan man også se en lilla vibrator, der stikker ud af en af hendes sokker.

"Jeg var fuldstændig ydmyget, men jeg kunne ikke stoppe med at grine. Sådan noget sker kun for mig," lød det fra Sara.

"Jeg var forvirret, da han første gang sendte en besked, men da det billede blev sendt, tænkte jeg bare 'Åh Gud'," sagde hun også.

Foto: Facebook

Hun forklarede også, at hun fortsat ikke har nogen anelse om, hvordan hendes lilla vibrator endte i kassen med hendes søns spillekonsol.

"Da jeg tog fat i kassen, syntes jeg, den var lidt tung, men jeg troede bare, det var manualerne," sagde hun.

"James kom den eftermiddag, og jeg afleverede den til ham. Det var først, da han sendte mig en besked om søndagen og skrev om en hoppende kanin, at jeg hørte noget andet."

"Jeg kunne bare ikke finde ud af, hvad han mente. Da han sagde en 'livlig' en, og sendte mig et billede, følte jeg, at jeg kunne dø," sagde hun, og afslørede, at hun bad om at få den retur.

Foto: Facebook

"Jeg ville ikke have haft noget imod det, men den var mere værd, end hvad jeg solgte konsollen for. Jeg vandt den i et konkurrence for et par år siden, men den koster normalt £45. Jeg solgte konsollen for kun for £25."

"Jeg kender ikke Shane, men det var heldigt, det var for ham og ikke et barn. Forestil dig, hvis et barn havde åbnet denne kasse juledag i håb om at spille Sonic, og der er en stor snurrende vibrator i," lød det også fra hende.

Hvad der dog gør situationen en kende værre for Sara er, at det har vist sig, at det faktisk var hendes mor sokker, som vibratoren lå.

Da hun delte billeder af chatten på Facebook, sendte hendes mor en besked til hende for at sige, at vibratoren lå i hendes sok.

"Hun har grint af det, hvilket er godt," sagde Sara, der slog fast, at hun naturligvis køber et par nye sokker til sin mor.

"Jeg kan ikke huske, hvorfor jeg puttede vibratoren i den kasse. Folk har spurgt, hvorfor den lå i kassen til en spillekonsol, og jeg aner det ærligt talt ikke."