Mor tror, at far og søn sover, men dette syn møder hende på badeværelset

Henrik Rothenbücher

118 uger siden

|

13/09/2022
Udland
Foto: Heather Whitten
Foto: Heather Whitten
Faren var dybt optaget og anede ikke, at moren tog biledet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Da amerikanske Heather og Thomas Whittens lille søn Fox led af en ukendt sygdom, anede de ikke, hvad de skulle stille op den etårige dreng, der døjede med feber, opkast og diarre.

Han blev dårligere og dårligere, og intet af det, forældrene prøvede, hjalp. Det skriver Today.

Midt om natten besluttede Thomas sig for at gøre noget. Han tog tøjet af sig selv og sin syge dreng. Sammen satte de sig under bruseren, mens vandet skyllede ned over dem. Sådan sad far og søn helt tæt i to timer uden at sige noget.

Undervejs kom Heather ud på badeværelset og opdagede sine drenge under det rindende vand.

Da den bekymrede mor så sin dybt optagede mand trøste og tage sig af Fox på denne måde, blev hun meget rørt og tog billeder af det.

Foto: Heather Whitten. 

"Det var bare smukt. Det var ikke overraskende eller noget ud over det sædvanlige; sådan har han altid været med børnene, forklarer Heather, der arbejder som fotograf og især tager billeder af folk i sårbare stunder såsom fødsler," og uddyber:

"Jeg dokumenterer vores familie, som de er. Jeg ser bare noget, og så griber jeg mit kamera."

Billedet, som siden hen er gået viralt, er utroligt simpel i sin form, men alligevel sender det et vigtigt budskab, som verden har brug for at huske på, ifølge Heather.

"Det er ok at være nøgen med sin søn og trøste ham…det vigtige er at tage sig godt af sine børn," siger Heather, der har fire børn sammen med Thomas.

Efter badet tog forældrene på hospitalet med Fox, der blev indlagt og fik antibiotika og væske. Det viste sig, at han havde fået salmonellaforgiftning. 

Her er et andet af Heathers billeder, som hun har fanget af sin familie. Foto: Heather Whitten.

Episoden med far og søn i badet fandt sted i november 2014, men først senere besluttede moren sig for at dele billedet på Facebook og fortælle historien bag. Siden da er billedet blevet delt, liket og kommenteret tusindevis af gange.

De første mange gange Heather viste billedet, troede mange, at der var seksuelle undertoner i billedet. Den misforståelse vil den stolte mor meget gerne debattere og har ladet sig interviewe om emnet.

"Jeg synes, det ville være rigtig stærkt at vise min søn billedet af ham, sårbar og i sin fars trygge arme. Billedet viser, at det er denne slags mand hans far er, og jeg håber, at han (Fox red.) vil se det og aldrig skamme sig eller være pinlig berørt over det," siger Heather.