Kvinde taber sig fem tøjstørrelser på et år - med et vildt tanke-trick

Ane Sørensen

424 uger siden

|

04/10/2016
Viralt
Foto: Privat
Foto: Privat
Hun hævder, at hun tænkte sig tynd.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Britiske Heather Jones har tabt sig så meget, at hun er gået fem tøjstørrelser ned i løbet af bare et år. Og skal man tro den 38-årige kvinde selv, så har hun brugt en ganske enkel metode.

Det skriver The Sun.

- Nogle kynikere er måske skeptiske. Men jeg gjorde det virkelig ved tankens kraft. Jeg tænkte mig bogstavelig talt tynd. Vores tanker er så kraftfulde, og jeg føler mig så fantastisk nu, siger Heather Jones.

For syv år siden mistede Heather Jones sin tidligere partner Kriston Docker, da han afgik ved døden på grund af sygdom. Selvom de to var gået fra hinanden, var de stadig tætte.

Efterfølgende fik Heather Jones en depression, og hun begyndte at trøstespise og at tage på. 

- Jeg stod ikke ud af min seng i omkring 12 måneder. Kriston var sådan en fantastisk, positiv kraft i mit liv, som jeg ikke vidste, hvordan jeg skulle fortsætte uden, siger Heather Jones.

Foto: Privat

I foråret 2015 besluttede Heather Jones sig for at der skulle ske noget med hendes figur. Hun brugte på det tidspunkt en størrelse 18 i tøj (svarer til en dansk størrelse 46 red.).

Heather Jones opdagede teknikken ‘Emotional Freedom Technique’, som har til formål at få folk til at tænke anderledes.

Teknikken skulle fjerne ‘blokader’ i energisystemet, der siges at give et følelsesmæssigt ubehag. Lige som akupunktur skulle det fokusere på energipunkter for at behandle fysiske og følelsesmæssige lidelser.

Heather Jones brugte efter sigende ‘Emotional Freedom Technique’ til at komme sin sukkertrang til livs. Det lykkedes hende at få vendt sin tankegang, og hun begyndte at tabe sig. Den nye livstil motiverede hende endda til at dyrke mere motion.

Foto: Privat

Et års tid senere bruger Heather Jones nu en størrelse 8 (det svarer til en europæisk størrelse 36 red.). Hun er stoppet med at veje sig selv, men trives i sin nye krop.