Ung kvinde gifter sig med stenrig 68-årig: Kigger i fotoalbum og opdager den chokerende sandhed

Henrik Rothenbücher

70 uger siden

|

26/08/2023
Viralt
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En ung kvinde giftede sig med sin 'drømmemand' - kun for at finde ud af at de to havde mere til fælles, end godt var.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

'I medgang og modgang' lyder præstens ord i kirken, og for et mildest talt bemærkelsesværdigt par blev disse ord virkelig testet, da de nygifte pludselig gjorde en chokerende opdagelse efter brylluppet. Det skriver NYpost.com.

Alt var ellers startet så godt for det amerikanske par, der havde mødt hinanden gennem online dating.

Hun var 24 år, fra Jacksonville og var netop blevet smidt ud hjemmefra. Han – derimod - var 68 år og fra Miami, men alligevel forelskede de to sig hovedkulds.

Hvorvidt forelskelsen fra den unge kvindes side især skyldes, at den 68-årige var mangemillionær, skal vi ikke gøre os kloge på, men vi har vores anelser.

Under alle omstændigheder friede den ældre millionær til den unge kvinde nytårsaften, og svaret blev et ja. De to blev gift, og efter det overdådige bryllup brugte de to nygifte blandt andet hvedebrødsdagene på at kigge familiealbummer igennem. Her gjorde de dog en ubehagelig overraskelse.

Det viste sig nemlig, at den unge kvinde havde giftet sig med ingen ringere end sin egen bedstefar(!) - altså manden hvis søn, var brudens far.

"Da jeg så min egen far i fotoalbummet, blev jeg helt fortvivlet," fortæller den unge kvinde til Florida Sun Post, mens hendes mand også fik sig noget af en overraskelse.

"Det var ligesom et deja vu, men til at starte med, kunne jeg ikke finde ud af, hvorfor hun forekom mig så bekendt," har den 68-årige mangemillionær siden fortalt.

Men... For at gøre hele historien endnu mere bizar, så har bedstefar og barnebarn ingen planer om at lade sig skille. I stedet vil parret forsøge at få deres ægteskab til at fungere.

"Jeg har allerede to forliste ægteskaber bag mig, og jeg er fast besluttet på ikke at få et tredje," fortæller den 68-årige, der sjovt nok ikke ønsker at stå frem med navn.

Heller ikke den 24-årige kvinde ønsker ægteskabet ophævet.

"Alle ægteskaber er forskellige og specielle på deres egen måde. Jeg føler, at vores bånd er så stærkt, at selv noget som det her ikke kan få os til at give op," lyder det.

Det kan man da kalde kærlighed! Også selvom du pludselig er blevet stedmor til din egen far!