Kvinde raser: Fik nej til job på grund af sit navn

Nils Würtzenfeld

331 uger siden

|

16/08/2018
Viralt
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En oprevet kvinde har fået afslag på en jobansøgning, da hendes navn tilsyneladende er for ‘ghetto’.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Nogle navne er forbundet med flere fordomme end andre, men ligegyldigt hvad folk hedder, så bør man holde sine forudindtagede holdninger for sig selv.

Det valgte en amerikansk arbejdsgiver imidlertid ikke at gøre, da der for nylig havnede en jobansøgning på hans skrivebord. Det skriver Metro.

En ung kvinde havde nemlig ansøgt om et job hos virksomheden Mantality Health i Chesterfield i staten Missouri, USA, men da hun fik afslag på sin ansøgning, måtte hun spærre øjnene op.

Ifølge kvinde, der bærer navnet Hermeisha Robinson, fik hun nemlig at vide, at hendes navn var for ‘ghetto-agtigt.’

- Tak for din interesse i en karriere hos Mantality Health. Desværre tager vi ikke kandidater i betragtning, der har 'ghetto' navne. Vi ønsker dig det bedste i din jobsøgning, stod der i svaret.

Det overraskende afslag og den vanvittige begrundelse har efterfølgende fået en rasende Hermeisha Robinson til at lægge et screenshot af afslaget på Facebook. Samtidig skriver hun i en kommentar til billedet, at hun føler sig både såret og diskrimineret.

- Jeg har en offentlig servicemeddelelse. Jeg er meget oprørt, da jeg i dag modtog en email omhandlende et job, jeg har ansøgt som kundeservicerepræsentant hos Mantality Health. Jeg ved, at jeg er godt kvalificeret til stillingen, som de også kan se på mit cv.

Her ses kvinden med det omtalte navn. Foto: Hermeisha Robinson/Facebook

- De diskriminerede mig på grund af mit navn, som de fandt for ‘ghetto’ for deres firma. Jeg er meget såret, og de har endda fået mig til at tvivl på mit navn, mens jeg har prøvet at finde ud af, hvorvidt det virkelig er for ‘ghetto’.

Til sidste slutter Hermeisha Robinson af med at skrive:

- Jeg vil gerne have, at alle deler dette opslag, da diskrimination skal stoppes.

Efterfølgende er den oprørte kvindes opslag blevet delt mere end 11.000 gange, ligesom det har medført en stor kritik af virksomheden.

Denne kritik har fået Mantality Health til at undskylde for afslaget, mens man har forsøgt at forklare sig med, at afslaget af skrevet af hackere.

Herunder kan du se Hermeisha Robinsons opslag.