Hun bad sin mand om at rede sengen: Resultatet delte hun på Facebook, og nu er parret verdenskendte

Mathias Madsen

21 uger siden

|

28/07/2024
Viralt
Foto: Facebook
Foto: Facebook
Et billede af en redt seng gik verden rundt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

66-årige Jim Sterlin fra Manson i den amerikanske delstat Washington havde arbejdet mange år som leder på et lager, da han i 2020 valgte at gå på pension.

Han følte, at han var færdig med at arbejde, og at han havde brug for at trække stikket, men hans kone, Joane, var ikke helt enig. Godt nok bakkede hun op om sin mands pension, men ifølge The Mirror ønskede hun i stedet, at han skulle begynde at trække mere af læsset i hjemmet.

Joane bad blandt andet sin mand om at begynde at rede sengen hver morgen, hvilket han ikke havde gjort i 45 år, fordi Joane altid havde gjort det.

Men som den gode ægtemand Jim var, tog han opgaven på sig og begyndte at rede sengen om morgenen. Allerede den første dag, hvor Jim havde ansvaret for opgaven, var Joane dog flad af grin, da hun trådte ind i soveværelset for at se resultatet.

Jim havde nemlig ikke anet, hvad han skulle stille op med de mange pyntepuder, som lå på sengen, og han havde derfor arrangeret dem, som du kan se på billedet herunder.

Foto: Facebook

Billedet er taget af Joane, som syntes, at hendes mands udgave af en redt seng var så sjov, at hun delte billedet på Facebook. Her så hendes datter billedet, og hendes datter delte det ligeledes på Facebook, hvor hun havde tusindvis af følgere, og der gik ikke længe, før billedet gik viralt og fik mere end 20.000 'likes'.

I stedet for at blive flov over at tusindvis af mennesker grinte af hans evner, valgte Jim dog at udnytte situationen og smøre endnu mere tykt på.

Han begyndte at rede sengen på mærkeligere og endnu skørere måder hver eneste morgen, og Joane delte et billede på Facebook af alle Jims skøre påfund.

Foto: Facebook

"Han fortæller mig ikke, hvad han har lavet, han efterlader det bare som en overraskelse til mig, når jeg træder ind i soveværelset," har Joane forklaret og uddybet, at hun altid får et smil på læben, når hun ser sengen, og så er hun også bare glad for, at hun ikke længere skal rede sengen.

"Hans designs er sjove, men ærlig talt er jeg bare glad for, at han reder sengen hver morgen," har hun således forklaret.

Foto: Facebook

"Min favorit var den første gang, fordi det fik mig til at grine så meget. Det holder os begge i godt humør," har Joane udtalt og forklaret, at hun er overrasket over, hvor mange der følger med i Jims daglige sengeredninger.

"Jeg kunne ikke tro, hvor stor interessen for hans kreationer var. Jeg tænker, at andre par måske kan relatere til, at ens mand ikke ved, hvad han skal lave i huset," lyder det fra konen til den berømte bed-fluencer.