Derfor skal du aldrig lægge chokolade i køleskabet

Nils Würtzenfeld

378 uger siden

|

22/09/2017
Viralt
Kom det aldrig i køleren! Foto: Shutterstock
Kom det aldrig i køleren! Foto: Shutterstock
Hvis du er typen, der opbevarer din chokolade på køl, så tag den ud med det samme. Og spis den.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mange mennesker vælger at lægge chokolade i køleskabet. Enten fordi de nyder det afkølet, eller for at det skal holde sig længere.

Men dette er i den grad en fejl. Det skriver norske Dagbladet.

Det understreger Espen Andre Meland, der er produktionschef hos Minde Sjokolade, der produceres i Fredrikstad i Norge.

Han forklarer nemlig, at man bør undgå at lægge chokolade på køl. Det er en helt forkert strategi.

- Ideelt set anbefaler vi ikke, at man opbevarer chokolade i køleskabet, lyder rådet fra chokolade-eksperten.

Køleskabet ødelægger oplevelsen. Foto: Shutterstock

Køleskabsforbuddet skyldes, at sukkekrystaller og den fedt, som findes i kakaosmørret, vil blive trukket ud i chokoladen, når den afkøles.

Det medfører, at den brune overflade bliver gråhvid og knap så appetitlig. Smag og konsistens ændrer sig simpelthen.

Espen Andre Meland understreger, at chokoladen ikke nødvendigvis kommer til at smage dårligt, men at smagen alligevel vil blive dæmpet, sådan at chokoladeoplevelsen ikke vil være optimal.

Samtidig vil en tur i køleskabet sætte tydelige spor på konsistensen.

I stedet anbefaler han, at man opbevarer sin chokolade ved stuetemperatur. Også Stine Woxman fra Den Lille Sjokoladefabrikken bekræfter, at chokolade og køleskabe ikke er gode venner.

- Aromastofferne på kakaoen og eventuelt fyld eller fondanter, som findes i konfekt og chokolade, kommer mere frem i mundhulen, når det er stuetempereret, fortæller hun og uddyber:

- Chokolade er som vin. Det skal ikke bare puttes i munden og sluges med det samme. I stedet skal det ligge lidt i mundhulen og nydes.

Spis hellere det hele på samme tid. Foto: Shutterstock

Desuden anbefaler eksperterne, at åbnet chokolade ikke får lov at ligge for længe.

Dermed bør du altså holde dig fra at lægge det på køl og i stedet spise det hele på én gang.

Det må da kaldes weekendens bedste råd!

Ny dansk forskning: Spis chokolade hver dag og undgå bøvl med hjertet