Betjent drikker sig fuld nytårsaften, og tager ind til lokalt fængsel: Nu er bizar menneskejagt i gang

Nicolai H

1 dag siden

|

03/01/2025
Viralt
Foto: LightField Studios/Shutterstock
Foto: LightField Studios/Shutterstock
Nu har historien spredt sig.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Nytårsaften fik en noget alternativ afslutning på Leonard Cheelo politistation i Lusaka, Zambia, da en beruset betjent besluttede at sætte en helt ny dagsorden for fejring af årsskiftet.

Kriminalinspektør Titus Phiri valgte nemlig at låse stationens celler op og slippe 13 varetægtsfængslede fri – angiveligt for at give dem mulighed for at fejre nytåret i frihed.

Det skriver BBC.

Beruselse og nøgler i forkerte hænder

Ifølge politiets talsmand Rae Hamoonga tvang Phiri nytårsaften cellenøglerne ud af hænderne på konstabel Serah Banda, mens han var i en “tilstand af beruselse”.

“Efterfølgende låste detektivinspektør Phiri både de mandlige og kvindelige celler op og instruerede de mistænkte om at forlade, og sagde, at de var frie til at krydse ind i det nye år,” forklarede Hamoonga.

De løsladte var ikke just småfisk på den kriminelle skala – de var mistænkte for forbrydelser som røveri, overfald og indbrud.

13 på fri fod – menneskejagt sat i gang

“Ud af de 15 mistænkte, der var varetægtsfængslet, slap 13. Efter hændelsen flygtede betjenten fra stedet,” lød det videre fra politiets talsmand.

Menneskejagten er i gang for at finde de undslupne, mens Phiri selv har været som sunket i jorden siden hændelsen.

Den bizarre situation har vækket minder hos flere i Zambia. Den tidligere præsidentielle talsmand og advokat Dickson Jere kunne ikke lade være med at kommentere hændelsen.

På Facebook skrev han: “Jeg bliver ved med at grine, hver gang jeg ser scenariet for mig – komisk! Men så huskede jeg en lignende hændelse i 1997.”

Jere henviste til en nytårsaften i 1997, hvor højesteretsdommer Kabazo Chanda beordrede løsladelsen af 53 mistænkte, nogle af dem betragtet som farlige af politiet.

Dommerens begrundelse var dog en anden – han mente, at de havde siddet varetægtsfængslet urimeligt længe uden at få deres sag for retten.

Så nu render 13 kriminelle rundt i Zambia, der burde være bag tremmer. Godt nytår.