De kongelige er kendt for altid at fremstå stilfulde og præsentable.
Kongefamilier verden over er ofte iført eksklusive kjoler og skræddersyede outfits, når de hver især repræsenterer deres land.
I Danmark er dette ingen undtagelse, og især dronning Mary formår ofte at skille sig ud med sine stilfulde outfits.
Mange danskere har sikkert spekuleret på, hvor stort et tøjbudget, der ligger bag de imponerende garderober.
Nu er svaret kommet.
Den royale modeblog UFO No More har igen i år offentliggjort en opgørelse over, hvor meget de kongelige kvinder har brugt på nyt tøj i 2024.
Listen, der traditionelt udarbejdes ved årets afslutning, giver et unikt indblik i de imponerende udgifter, men også med visse forbehold.
Indtager 10. pladsen
Dronning Mary, der ofte roses for sin elegante stil og fornemme valg af designertøj, har indtaget en flot 10. plads på listen.
Ifølge mediet har hun brugt 69.108,76 euro – svarende til cirka 515.000 kroner – på nyt tøj i løbet af året.
Hendes garderobe inkluderer både haute couture, skræddersyede kjoler og eksklusive designermærker, hvilket gør det forståeligt, at udgifterne når dette niveau.
Dog nævnes det, at nogle af hendes outfits er specialfremstillede, hvilket kan gøre det svært at fastslå den præcise pris.
Mens dronning Mary placerer sig i toppen af listen, er prinsesse Marie mere beskeden i sit tøjforbrug.
Hun indtager en 20. plads med et tøjbudget på 10.438,88 euro – omkring 78.000 kroner for året.
Det er dog vigtigt at understrege, at tallene fra UFO No More er baseret på offentligt kendte priser.
Der kan derfor være usikkerheder, da det ikke vides, om de kongelige betaler fuld pris, får rabatter eller modtager gaver fra designere.