Vigtig viden: Derfor må du ikke slå edderkopper ihjel i dit hjem

Nils Würtzenfeld

333 uger siden

|

06/08/2018
Videnskab
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Selvom du lider af araknofobi, bør du ikke slå edderkopper ihjel, lyder det fra ekspert.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Dørsælgere, klagende naboer og irriterende slægtninge.

For mange mennesker er det allersidste, de har lyst til at åbne døren for, ikke de tre førnævnte eksempler, men derimod edderkopper, som er både frygtede og uønskede i rigtig mange danske husstande.

Edderkopper har det dog med at komme ind i vores hjem uafhængig af, om de er uønskede eller ej. Af samme grund er rigtig mange - især ægtemænd - over årernes løb blevet beordret til at slå de ottebende spindlere ihjel, så snart de er dukket op på væggen i soveværelset eller kravlet henover stuegulvet.

Nu fortæller en ekspert dog, at man for sin egen skyld gør klogt i at lade de uønskede edderkopper overleve. Det skriver Videnskab.dk.

Ifølge Matt Bertone, der har en Phd i Entomologi (læren om insekter, red.) ved North Carolina State University, så er edderkopper nemlig en vigtig del af naturen såvel som vores indendørs økosystem, og faktisk så gør de os mennesker en tjeneste, ved at flytte ind i vores hjem.

Edderkopper lever nemlig af at æde andre smådyr og parasitter, der tilfældigvis heller ikke står højt på popularitetslisten hos os mennesker.

De mest almindeligt forekommende edderkopper i danske hjem er kugleedderkopper og mejeredderkopper, hvorfra mange sikkert kan genkalde sig mejeredderkoppen, der gerne bor på vores badeværelse og som kan kendes på sine ekstremt lange og tynde ben.

På vores badeværesle jager og æder den dog sølvfisk, som vi heller ikke gider at have rendende, ligesom den også forsøger at holde resten af dit hjem fri for sygdomsbærende insekter - så som myg. I nogle tilfælde spiser den endda andre edderkopper, og dermed hjælper den dig faktisk af med en hel del uønskede beboere.

Samtidig understreger Matt Bertone, at man ikke bør være bange for de over 500 naturlevende edderkoppearter, der holder til i Danmark, da de på ingen måde er farlige for os mennesker.

- Edderkopperne er ikke ude efter os. Faktisk foretrækker de at holde sig på afstand af mennesker; vi er nemlig et langt farligere bekendtskab for dem, end de er for os, lyder det fra Matt Bertone, der derfor opfordrer til, at man lader de mangebenede spindlere være, så de kan gøre gavn i vores hjem.

Af samme grund er det ikke bare edderkoppens liv, vi sætter en stopper for, når vi klasker dem - vi skaffer os desværre også af med et vigtigt rovdyr i hjemmet.

Gratis edderkop spil

Edderkop kabale - Her kan spille det populære Edderkop kabale gratis online.