Sarah fejrer sin søns 5-års fødselsdag, da det ringer på døren: Får et chok, da hun ser, hvem han har inviteret

Nils Würtzenfeld

329 uger siden

|

02/08/2018
Viralt
Foto: Youtube
Foto: Youtube
En fødselsdagsfest for en femårig dreng tog en uventet drejning, da en flok særlige gæster pludselig dukkede op.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

For nylig modtog den newzealandsk kvinde Sarah et besynderligt opkaldt.

I den anden ende af røret var en kvinde fra politiets alarmcentral, hvilket straks foruroligede Sarah, der bor i New Zealands største by Auckland.

Omstillingsdamen forklarede dog, at hun bare ville sikre sig, at alt var okay i huset, da Sarahs fireårige søn, Zachary havde ringet hele tre gange til ordensmagten for at invitere dem med til sin kommende fødselsdag. Det skriver Tvnz.co.nz.

Den forbløffede Sarah skyndte sig at undskyld mange gange og forklarede, at hendes søn var vild med politifolk.

- Han har lige fortalt mig, at han gerne vil have et politi-tema til sin fødselsdagsfest, men jeg anede ikke, at han ville ringe til jer, lød det fra den flove mor, der undskyldte igen og igen.

Kvinden fra politiet var dog meget overbærende og forklarede, at det var helt okay, men at: ‘hun ikke var sikker på, hvorvidt politiet kunne deltage den dage, men at hun ville skrive det i kalenderen.’

Efter denne humoristiske bemærkning tog de to kvinder afsked, og Sarah slog episoden hen som en sjov anekdote.

Men da Zacharys fødselsdag blev afholdt for knap to uger siden, skulle det vise sig, at politiet hverken havde glemt den lille dreng eller hans fest.

For pludselig ringede det på døren og udenfor stod en flok betjente og ønskede drengen tillykke. Det var Zachary selv, der åbnede døren, men det krævede alligevel lidt overtalelse, før betjentene fik lov at komme ind.

- Zachary, må vi snakke med dig et øjeblik? lød det fra en af betjentene.

- Nej, kom det hurtigt fra fødselaren - til stor morskab for drengens mange fødselsdagsgæster.

Men da betjenten forklarede, at de havde en gave til ham og forærede drengen et tøjdyr, der forestillede en politihund, blev tonen straks en anden. 

- I må gerne komme ind, lød det fra Zachary til store overraskelse for Sarah, der ikke lige havde regnet med, at en flok betjente skulle tage del i festlighederne.

Det gjorde de ikke desto mindre og var blandt andet med til at synge fødselsdagssang for dagens hovedperson, der efterfølgende - sammen med sine venner - fik lov at prøve politiets uniformer og sidde i betjentenes patruljevogn.

Pludselig ankom også en politihelikopter, som den lykkelige dreng fik vinket til, inden politiet igen skulle ud på mindre festlige arbejdsopgaver.

Den fødselsdag bliver formentlig svær at toppe næste år.

Du kan se en sød video af den helt særlige fødselsdag herunder: