Kvinde vågnede og fornemmede noget i sengen: Var nær død af skræk, da hun løftede dynen

Nils Würtzenfeld

333 uger siden

|

01/08/2018
Viralt
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En stakkels kvinde fik sit livs chok, da hun pludselig fik en meget uønsket sengemakke.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Rigtig mange mennesker gyser ved tanken om at finde eksempelvis en edderkop i sin seng. De fleste vil nok alligevel vælge den ottebenede spindler frem for det dyr, som en uheldig engelsk kvinde mandag morgen fandt i sin seng.

Kvinden fra Kensington i det vestlige London var vågnet, da hun fornemmede noget i sengen, og da hun løftede dynen, lå der til hendes store skræk en meter lang kongepyton og hyggede sig. Det skriver Mirror.

Som en raket fløj den panikslagne kvinde ud af sengen og låste straks døren til sit soveværelse, før hun febrilsk ringede til den britisk dyreværnsorganisation RSPCA, der lovede at komme og tage sig af den ubudne sengemakker.

- Den stakkels beboer må have fået sit livs chok ved at vågne op og finde en slange i deres seng, lyder det fra Jill Sanders fra RSPCA, der efterfølgende ankom til kvindens hjem for at fange dyret.

Uheldigvis for kvinden var slangen dog pist væk.

Det var en kongepyton som denne, der havde gemt sig i sengen. Foto: Shutterstock

- Hun hoppede ud af sengen og lukkede soveværelsesdøren for at fange slangen, men da jeg ankom, kunne jeg ikke finde pytonen nogen steder, har Jill Sanders forklaret.

- Jeg efterlod mine kontaktoplysninger og fortalte, at de skulle kontakte mig så snart, de så den igen, forklarer hun.

Nok ikke den besked den stakkels kvinde havde håbet på.

Heldigvis lykkes det Jill Sanders at fange den undslupne kongepyton i opgangen aftenen efter, da der igen blev sendt bud efter hende.

Hos RSPCA aner man ikke, hvor slangen kommer fra, men formoder, at den må være stukket af fra sin ejer i nærheden.

Dyreværnsorganisationen fortæller tilmed, at de altid indfanger flere slanger om sommeren, da de har mere energi i det varme vejr og samtidig er effektive udbryderkonger.

Det kan du jo tænke over, når du i nat ligger og sveder i din varme seng.