Nu tester dansk hospital corona-kur

Jakob A. Overgaard

243 uger siden

|

21/03/2020
Videnskab
En kur mod corona testes nu på Hvidovre hospital. Foto: Shutterstock
En kur mod corona testes nu på Hvidovre hospital. Foto: Shutterstock
Rygterne har svirret længe. Kliniske forsøg i Frankrig, gode resultater fra Kina og Donald Trump, der allerede har beordret medicinen brugt på amerikanske patienter. Nu testes det så i Danmark.

Dagens topnyheder

Det drejer sig om malariamedikamentet klorokin, som Hvidovre Hospital vil teste som mulig kur mod coronavirus. Det skriver TV2.

Hospitalet vil give midlet til patienter, der er testet positive for coronavirus.

Allerede i slutningen af februar var den danske læge Stig Ekkert ude med en skrivelse om, at han selv ville benytte klorokin på baggrund af kinesiske studier. Klorokin er et relativt simpelt og kendt medikament, der har været på markedet i en årrække. Derfor kan klorokin tages i brug med det samme I Danmark, hvis de nye studier fra Hvidovre viser resultater.

Lægemiddelstyrelsen var dog hurtigt ude og afkræfte klorokins mirakelvirkning. I en udtalelse til DR om Stig Ekkerts anbefaling udtalte styrelsens direktør, Thomas Senderovitz, at: "det er udokumenterede påstande og ikke myndighedsgodkendte anbefalinger, og det advarer vi selvfølgelig imod i sådan en tid her. Det er helt uacceptabelt, at man laver sådan en annoncering, og jeg ved ikke, hvilke interesser, der er på spil, men det er i hvert fald ikke noget, der kommer den store befolkning til gavn."

Lægemiddelstyrelsen manglede videnskabelig dokumentation for, at klorokin skal have en positiv effekt mod coronavirus.

Stig Ekkert får oprejsning og deltager nu i det danske forsøg

Stig Ekkert får også en aktiv rolle i det danske forsøg. I samarbejde med professor og forsker i infektionssygdomme på Hvidovre Hospital, Thomas Benfield, kommer Stig Ekkert til at stå bag det videnskabelige forsøg.

"Stoffet her tyder på, at det har en effekt over for coronavirus, sådan at man bliver hurtigere rask og mindre syg," fortæller Stig Ekkert til TV2. Her henvises til et fransk studie.

Foruden at teste malariamedikamentet på coronapatienter, vil lægerne også teste, om klorkokin kan have en forebyggende effekt hos ikke smittede familiemedlemmer.

Der er i øjeblikket mange forskere og læger i gang med studier over hele verden. Klorokin har haft en nøglerolle i flere studier, men der er også ved at blive udviklet vacciner på baggrund af mere eksperimenterende medicin. 

F.eks. har man i australien kombineret klorokinen med et HIV-medikament med gode resutater til følge.