Så mange danske børn er smittet med corona

Henrik Rothenbücher

249 uger siden

|

19/03/2020
Indland
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Det er ikke kun de ældre borgere i Danmark, der bliver ramt af coronavirussen. Nu fortæller Statens Serum Institut, hvor mange danske børn, der er blevet smittet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Vi får dagligt nye informationer fra Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut vedrørende coronavirussen, men det er meget begrænsede informationer.

Dagligt får vi de seneste tal, og af og til får vi også mulighed for at se, hvor henne i landet de forskellige coronasmittede befinder sig.

Indtil videre kender vi dog ikke noget om aldersgruppen på de smittede danskere, men nu afslører Statens Serum Institut i en pressemeddelelse, at flere børn er blevet smittet.

I alt er der tale om 12 danske børn på under 10 år, som er konstateret smittet med coronavirus. Tre af disse har været eller er fortsat indlagte, men der er ingen tegn på alvorlige infektioner.

Børnene blev undersøgt på grund af, at de viste symptomer på besværet vejrtrækning eller feber.

'Næsten alle børnene har været i kontakt med et andet bekræftet tilfælde eller har været ude at rejse til risikoområder', lyder det fra Statens Serum Institut i en pressemeddelelse.

Statens Serum Institut oplyser, at det kun er fire procent af i alt 1.176 personer mellem 0 og 19 år, der er blevet testet for coronavirus.

To nye dødsfald

I dag klokken 10.00 udsendte Sundhedsstyrelsen nye tal for antallet af smittede danskere med coronavirus, og desværre var der også dårligt nyt i forhold til antallet af smittede, der har mistet livet.

I går lød antallet på fire afdøde danskere, der var smittede med coronavirus, men det tal er nu på seks. Samtidig er antallet af smittede også steget til 1.132 smittede danskere, hvor der i alt er blevet testet 8.746.